Nordsjællands Politi måtte klokken 04.15 natten mellem lørdag og søndag sende flere vogne til Stengade i Helsingør, hvor der indløb en anmeldelse om et stort slagsmål på baren Holger Danske.
- Anmeldelsen lyder på, at 8-10 personer er i slagsmål, men der typisk nogen, som når at stikke af, når vi kører ud til så noget, siger Jakob Tofte, vagtchef i Nordsjællands Politi.
Det var også tilfældet denne gang. Politiet fik dog fat i to af de involverede, som er sigtet for at »indlade sig i slagsmål«, som vagtchefen formulerer det.
Det drejer sig om to mænd fra Helsingør på 32 og 35 år, som udover en sigtelse fra Nordsjællands Politi også har fået forbud mod at komme på stedet de næste år.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her