16. januar 2019
Dette motiv er hentet på Mørdrupvej i Espergærde. Tegning: Anne-Marie Steen Petersen
Dette motiv er hentet på Mørdrupvej i Espergærde. Tegning: Anne-Marie Steen Petersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tegnet hyldest til Helsingør og omegn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tegnet hyldest til Helsingør og omegn
Helsingør - 13. januar 2019 kl. 04:08
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I de seneste syv år har tegneren Anne-Marie Steen Petersen vandret omkring og tegnet det smukke nordsjællandske landskab med de store himle og havet, der altid er til stede. Hun fanger den smukke natur, årstidernes vekslen og farvernes forandringer, men også de menneskelige spor i landskabet med alt fra biler, færger og villaer, indhegninger og socialt boligbyggeri, skilte og lys kryds, byens gamle kirker og gårde mv. Og nu kan et udpluk af hendes værker ses på Espergærde Bibliotek, hvor der på fredag den 18. januar klokken 16 er fernisering på udstillingen.

Om værkerne siger Anne-Marie Steen Petersen:

- Tegningerne forsøger ikke at give et fuldstændigt billede af Helsingør og omegn. Det er mine personlige indtryk, det, der har optaget mig man kan se på billederne.

Motiverne er hendes yndlingssteder, der kan være alt fra Kronborg til McDonald's på Kongevejen. Tegningerne er tegnet på stedet, enten fra en mælkeskammel eller fra bilens førersæde. Farverne har hun skrevet ind på skitsen, og derefter er hun taget hjem, har scannet dem ind og farvelagt dem på computeren.

De mere end 100 tegninger, det er blevet til, er samlet i en flot bog 'Helsingør - tegnet', som Anne-Marie Steen Petersen udgav i juni 2018.

Udstillingen på Espergærde Bibliotek viser et udpluk af disse tegninger med særlig fokus på Helsingørs indre bydel, Espergærde, Snekkersten, Kvistgård og Kelleris.

Anne-Marie Steen Petersen er bladtegner og forfatter. Hun har tegnet i 12 år på Ekstrabladet og mere end 22 år på Politiken. Hun er især kendt for sine karikaturtegninger og portrætter, hvoraf mange af dem er udkommet i bogform. Anne-Marie Steen Petersen har desuden skrevet flere litterære værker, der alle handler om kunst i en eller anden form. Hun er født og opvokset i Helsingør og har boet i femogtredive år i Ålsgårde.

Det er også muligt at møde Anne-Marie Steen Petersen på Lokal Bogdag den 2. februar, hvor hun vil vise rundt i udstillingen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk