19. april 2019
I weekenden blev der afholdt EM i brasiliansk Jiu-Jitsu i Rumænien. Her kæmpede 7-årige Evolet fra Helsingør sig til guld. Foto: Privat
I weekenden blev der afholdt EM i brasiliansk Jiu-Jitsu i Rumænien. Her kæmpede 7-årige Evolet fra Helsingør sig til guld. Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Syv år, sej og europamester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Syv år, sej og europamester
Helsingør - 21. marts 2019 kl. 03:59
Af Trine Lønbro
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kampsport er ikke kun for drenge - piger kan også slås ganske godt. Det beviste 7-årige Evolet Boris fra Helsingør Kampsportcenter i weekenden, da hun snuppede første pladsen ved europamesterskabet i Jiu-Jitsu i Rumæniens hovedstad Bukarest foran en række dygtige modstandere.

- Min taktik var at gå efter benene. Jeg fik dem til at vælte bagover, forklarer hun stolt. Det var en rigtig stor og god oplevelse at være med til europamesterskabet, og selvom hun tog afsted for at vinde, kom hun hjem med meget mere end kun en medalje.

- Det var rigtig sjovt at vinde, men også bare at være med. Man møder mange mennesker og får venner, siger hun.

Evolet vandt finalen ved europamesterskabet efter en tæt kamp, hvor hun besejrede sin modstander på en såkaldt submission, hvor kæmperen fastlåser sin modstander i en armlås.

Allerede som 5-årig startede Evolet til Jiu-Jitsu, og siden har hun kæmpet for at blive den bedste. I dag træner hun fem gange om ugen, og den store dedikation har betydet, at hun trods sin unge alder allerede kan prale med mange medaljer.

I efteråret vandt hun blandt andet en sølv medalje ved Scandinavian Championship i Stockholm, endnu en sølv medalje ved Halmstad Open BJJ League 2018 og en bronzemedalje ved Kids International IBJJF Jiu-Jitsu Championship i Las Vegas. Efter årsskiftet er det kun gået endnu bedre. Her har den 7-årige superkæmper vundet hele tre guldmedaljer.

- Jeg tager altid afsted for at vinde, men man må ikke undervurdere sin modstander. De kan også være gode, lyder det fra det unge talent.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede