28. oktober 2020
Sopransolist Louise Howell er blandt de optrædende.

Foto: Pressefoto
Sopransolist Louise Howell er blandt de optrædende. Foto: Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Syng dansk koncert i Tikøb Kirke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Syng dansk koncert i Tikøb Kirke
Helsingør - 18. oktober 2020 kl. 19:08

Der er kongemord og kærestesorger, yndige prinsesser og bonderøve, blomsterhaver og hedejord, vuggeviser og operaarier, flyvske fantasier og helt jordbundne fortællinger - og det er dansk det hele. Det er syng dansk koncert i Tikøb Kirke søndag d. 25. oktober kl. 16.

Tikøb Kirke har inviteret et halvt kor og en hel sopran til at komme og underholde. Korsangen i Danmark har det virkelig svært i disse coronatider, da man ikke må stå tæt sammen og synge på grund af faren for smittepartikler i vores udåndingsluft. Det er en udfordring for alle kor at stå med så stor afstand og få noget som helst korklang til at fungere.

Nordsjællands Kammerkor har indvilget i at sende et halvt kor. De er til daglig 23 sangere, men til arrangementet kommer der 11. Sopranen, Louise Howell, mest kendt for sine smukke fortolkninger af kammermusik, sange og lieder, synger et dejligt program akkompagneret på flyglet af vores organist Vibeke Højlund.

Koncerten varer ca. 50 minutter, og der er gratis adgang. Publikum må ikke synge med, men det betyder også, at der kan være en hel del mennesker i kirken foruden de optrædende. Pladsreservation er derfor ikke nødvendig. Der vil være et lille glas med eller uden procenter til alle i våbenhuset bagefter.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?