26. september 2021
Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter (HRT), også kendt som

Poppelgården i Snekkersten, bliver nu ramt af sygeplejerskestrejken. De præcise konsekvenser kendes endnu ikke.  Foto: Arkiv
Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter (HRT), også kendt som Poppelgården i Snekkersten, bliver nu ramt af sygeplejerskestrejken. De præcise konsekvenser kendes endnu ikke. Foto: Arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sygeplejerskestrejken rammer nu stort kommunalt genoptræningscenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sygeplejerskestrejken rammer nu stort kommunalt genoptræningscenter

Dansk Sygeplejeråd varslede mandag endnu en udvidelse af strejken. Nu rammer den rehabiliteringscentret i Helsingør

Opdateret 02. august 2021 kl. 18:01
Helsingør - 02. august 2021 kl. 16:26
Af Trine Lønbro Nielsen

Mandag formiddag varslede Dansk Sygeplejeråd (DSR) en yderligere udvidelse af sygeplejerskestrejken. Fra og med døgnets begyndelse den 31. august vil 315 flere sygeplejersker nedlægge arbejdet i kampen for bedre løn og arbejdsvilkår, og denne gang er også sygeplejersker i Helsingør Kommune udtaget. Det fremgår af en pressemeddelelse som DSR udsendte mandag morgen.

arrow Læs også: DEBAT: Stop nu den strejke - det kan ikke gå hurtigt nok

- Så længe arbejdsgivere og politikere bliver ved med at stikke hovedet i busken, har vi ikke andre muligheder end at stramme skruen. Derfor intensiverer vi nu strejken yderligere ved at udtage 315 af de sygeplejersker, som hver dag er med til at sikre, at kommunen er klar til at tage over, når patienter udskrives fra sygehuset, lyder det fra Grete Christensen, formand i Dansk Sygeplejeråd i pressemeddelelsen.

Byrådet varsles

I Helsingør er det sygeplejerskerne på Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter (HRT) som er udtaget til strejken. Stedet har både midlertidige pladser og genoptræning - og begge dele vil blive ramt, når strejken udvides.

Mandag eftermiddag sendte kommunens forvaltning derfor en varsling ud til byrådet, om de næste ugers arbejde med at forberede strejken.

- I de kommende uger vil Helsingør Kommune forberede sig på at blive omfattet af konflikten. Det indebærer bl.a., at vi skal danne os et overblik over omfanget af konflikten, da vi som arbejdsgiver ikke på forhånd har kendskab til, hvor mange af de 19 sygeplejersker på Helsingør Rehabiliterings-og Træningscenter, der er medlem af Dansk Sygeplejeråd. Når omfanget er afklaret skal der forhandles aftaler om nødberedskab med Dansk Sygeplejeråd. Derudover vil vi informere medarbejderne på Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter om den forestående konflikt, og hvad den indebærer for dem, uanset om de er omfattet eller ej, lyder det i varslingen, som har Stella Hansen, referencedirektør for blandt andet Center for Sundhed og Omsorg i kommunen, som afsender.

- I arbejdet med den varslede konflikt vil vi vurdere, hvilket nødberedskab vi kan etablere på Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter fra den 31. august 2021, således at der kan opretholdes en sundhedsfaglig forsvarlig drift i forhold til de borgere, som har ophold på Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter. Vi vil i den forbindelse indgå i dialog med Nordsjællands Hospital omkring udskrivning af borgere til Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter, skriver hun fortsat med budskabet om, at det endnu er for tidligt at sige, hvilken betydning konflikten vil få for borgerne i Helsingør Kommune. Borgerne på Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter vil ifølge varslingen blive orienteret nærmere, når tiden for ikrafttræden af konflikten nærmer sig.

Konsekvensen

Med sygeplejerskerne på Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter i strejke bliver overgangen fra hospital til kommunen udfordret. Sygeplejerskerne her sidder nemlig i det led, der skal koordinere og sikre, at borgeren fortsat får den rette pleje, medicin og hjælpemidler efter udskrivning fra sygehusene. Ifølge DSR vil dette give problemer i de berørte kommuner, men også på de nærliggende sygehuse. Konsekvensen vil være, at en del - især ældre borgere - ikke kan komme hjem fra sygehuset så hurtigt, som de kunne ønske sig, og det kan samtidig koste kommunerne dyrt.

- Det gør altid ondt, når sygeplejerskerne strejker, fordi vi ikke kan undgå, at det også går ud over borgere og patienter. Derfor håber jeg også, at dem der sidder med nøglen til en løsning, efterhånden har forstået alvoren, siger Grete Christensen i den pressemeddelelse som DSR udsendte mandag.

Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter har hen over sommeren i forvejen været presset på grund af flere borgere med særligt komplekse forløb. Med mange medarbejdere på sommerferie samtidig har det lagt et særligt pres på HRT, og det har derfor været nødvendigt at holde tre til seks borgerstuer lukket.

Med den nye strejkeudvidelse vil der samlet set være cirka 6.200 sygeplejersker, som strejker fra udgangen af august. Oprindeligt blev der udtaget ca. 5350 sygeplejersker. Det er siden reduceret til cirka 4750 pga. de undtagelser fra strejken, som er nødvendiggjort af dårlig bemanding.

Det antal er nu blevet øget over fire omgange:

Den 12. juli blev der udtaget yderligere 703 sygeplejersker, som strejker fra den 10. august.

Den 19. juli blev der udtaget 225, som strejker fra den 17. august.

Den 27. juli blev der udtaget 215, som strejker fra den 25. august.

Og i dag er der så udtaget 315 ekstra sygeplejersker, som strejker fra den 31. august.

arrow Strejke haves - men løsninger savnes
11. august 2021 kl. 09:15 Opdateret: kl. 09:20
Stemmer du til kommunalvalget i år?