24. oktober 2021
Demonstrerende sygeplejersker modtog Region Hovedstadens forretningsudvalg. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Demonstrerende sygeplejersker modtog Region Hovedstadens forretningsudvalg. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sygeplejersker i stor demonstration: Slut med at være de pæne piger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sygeplejersker i stor demonstration: Slut med at være de pæne piger
Helsingør - 10. august 2021 kl. 11:50
Af Andreas Norrie

Medlemmerne i Region Hovedstadens forretningsudvalg fik en varm velkomst af omkring 100 sygeplejersker fra hele Nordsjælland og hovedstadsområdet, da de tirsdag formiddag skulle mødes i rolige og smukke omgivelser på kursuscentret Konventum på GL Hellebækvej i Helsingør med udsigt til Øresund.

arrow Læs også: DEBAT: Stop nu den strejke - det kan ikke gå hurtigt nok

- Kom ind i ligelønskampen!, Vi er meget, meget mere værd!, blev der sunget og råbt foran indgangen til den gamle LO-Skole, mens regionsrådsmedlemmerne begav sig ind til mødet.

Regionsrådsmedlem Per Tærsbøl(K) kom cyklende forbi og vinkede og sagde »held og lykke«, mens Martin Geertsen(V) gik roligt og ubemærket forbi.

Laila Lindén(S) sagde noget i retning af »I behøver ikke overbevise mig« i forhold til strejkens krav.

Omvendt savnede sygeplejerskerne, der nu har strejket i intet mindre end syv uger, og har udvidet strejkens omfang fem gange, at se den nye regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S)i øjnene. For han var nemlig ankommet før klokken 9, hvor sygeplejerskerne ellers stod klar for at sikre sig at være på plads i god tid før mødet, der startede klokken 10.

Senere mødte Lars Gaardhøj dog op og hilste på demonstranterne, og fortalte, at de strejkende virkelig var savnet på hospitalerne, og han havde respekt for retten til at strejke som led i den danske arbejdsmarkedsmodel.

- Vi har et møde mellem parterne i morgen, og jeg håber der sker noget der, sagde Gaardhøj.

Sygeplejerskerne, der stemte nej til overenskomsten mod deres egen forkvindes anbefaling, mener i høj grad, at lønnen på området er et ligestillingsproblem, der blandt andet bunder i en tjenestemandsreform fra 1969. Derfor var en del af budskabet også, at det er slut med at være de »pæne piger«

Men måske er der en rest af de pæne piger tilbage alligevel. For da avisen ankom var der tvivl om, hvorvidt de skulle gå helt tæt på indgangen til Konventum eller stå ved indkørslen. For beskeden var nemlig øjensynlig fra det i øvrigt fagforeningsejede kursussted, at demonstranterne på ingen måde måtte blokere for politikerne.

- Vi er nok stadig væk lidt for pæne, lød det fra en sygeplejerske inden det lidt efter blev besluttet at rykke tættere på indgangen.

Selv om Regionerne i Danske Regioner er en af parterne i sagen, så bliver sagen i sidste ende afgjort af regering og folketing.

- Vi ved godt, at I ikke har nogen penge. Men vi håber I kan overbevise jeres venner på Christiansborg, sagde Signe Hagel Andersen, som er kredsnæstformand for Dansk Sygeplejeråd Hovedstaden.

Helsingør Kommune er også ramt af strejken, da sygeplejerskerne Helsingør Rehabiliterings og Træningscenter på Poppelgården i Snekkersten i sidste uge blev varslet udtaget til strejken.

arrow Strejke haves - men løsninger savnes
11. august 2021 kl. 09:15 Opdateret: kl. 09:20
arrow Sygeplejersker nærmer sig strejkerekord på otte uger
10. august 2021 kl. 10:39 Opdateret: kl. 10:40
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?