20. november 2019
Sådan ser Freja Ejendommes bebyggelsesplan for hospitalsgrunden ud. Forrest kan ses den tæt lave bebyggelse, som er med i lokalplanforslaget. Illustration: Freja Ejendomme
Sådan ser Freja Ejendommes bebyggelsesplan for hospitalsgrunden ud. Forrest kan ses den tæt lave bebyggelse, som er med i lokalplanforslaget. Illustration: Freja Ejendomme
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Supermarked og høje bygninger skaber splid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Supermarked og høje bygninger skaber splid
Opdateret 24. januar 2017 kl. 09:07
Helsingør - 22. januar 2017 kl. 04:45
Af Andreas Norrie
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Konservative i Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget siger nej til supermarked og højt byggeri ud mod Esrumvej på Helsingør Hospitals grund. Sagen skal afgøres af Byrådet. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Nu er der igen kommet gang i planlægningen af, hvad der skal ske med det lukkede Helsingør Hospital på Esrumvej efter en længere diskussion om, hvorvidt Helsingør Kommune skulle gøre krav på ejendomsretten til selve grunden, hvilket et flertal i Byrådet efter en indstilling fra forvaltningen valgte ikke at gøre.

arrow Læs også: Kommuner dropper topmøde

På det seneste møde tog Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget stilling til et forslag til lokalplan og kommuneplan for en stor del af det 12 hektar store område, der er ejet af det statslige ejendomsselskab Freja Ejendomme. Forslaget er udarbejdet på baggrund af ønsker og tegninger fra netop dette selskab, som endnu ikke har konkrete planer for hele området og hospitalets høje hovedbygning.

To af områderne som ligger syd for hospitalsområdet i retning mod Lindevangen er udlagt til såkaldt tæt lav bebyggelse med op til 86 boliger velegnet til børnefamilier, og denne del af planen var der fuld opbakning til. Men når det kom et det såkaldte område 4 i planen, som ligger mellem hospitalsbygningen og Esrumvej, var der uenighed i udvalget.

Supermarkeder nok!
På denne grund er der nemlig lagt op til, at der kan bygges i op til fire etagers højde ligesom, der er sat plads af til et supermarked beregnet på den lokale forsyning.

I forhold til denne del af planen stemte et mindretal i udvalget bestående af de tre konservative medlemmer Morten Westergaard, John Calberg og Anders Drachmann imod, og anbefalede, at området i stedet blev udlagt til tæt lav-bebyggelse. Ligeledes fik Calberg og Westergaard ført til referat, at der både var supermarkeder og etagebyggeri nok i Helsingør.

Udover de to nævnte projekter fordelt på tre områder i planen indeholder lokalplanforslaget også en plan for den laveste del af Helsingør Hospital, som er udlagt til sundhedscenter. Dette bliver dog ikke nødvendigvis aktuelt, da Byrådet på grund af et for højt prisniveau fra Freja Ejendommes side har valgt at anlægge et sunhedshus ved Prøvestenscentret i stedet.

Endelig vedtagelse om et år
Hvis der bliver flertal for lokal- og kommuneplanforslaget i Byrådet, så vurderer Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets formand Johannes Hecht-Nielsen(V), at en endelig lokal- og kommuneplan for de fire områder på hospitalsgrunden kan være endeligt vedtaget i løbet af et års tid.

arrow Forvaltning: Kendt ejendom skal sælges hurtigt
23. januar 2017 kl. 04:16 Opdateret: kl. 12:13
arrow Nordsjælland slagter Nyborg
22. januar 2017 kl. 15:53 Opdateret: kl. 09:06
grafik køb billede