16. januar 2021
Der skal testes helsingoranere i stor stil. Foto: Jens Wollesen
Der skal testes helsingoranere i stor stil. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sundhedsministeriet: Sådan rammer corona-restriktionerne smitteramte Helsingør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sundhedsministeriet: Sådan rammer corona-restriktionerne smitteramte Helsingør
Helsingør - 03. december 2020 kl. 11:20
Af Christopher Valeur

En ny pressemeddelelse fra Sundheds- og Ældreministeriet afslører hvilke restriktioner, der vil ramme Helsingør Kommune frem til den 2. januar.

arrow Læs også: Nye restriktioner i Helsingør: Se alle tiltag her

Nye tiltag frem til 2. januar 2021 er netop blevet offentliggjort af Sundheds- og Ældreministeriet. De har til formål at reducere spredningen af coronavirus i Helsingør Kommune, og er blevet anbefalet af Indsatsgruppen for COVID-19 epidemihåndtering.

De nye tiltag ligner til forveksling dem, som de 17 hovedstadskommuner fik præsenteret for sig på pressemødet fra i tirsdags. De indbefatter således,

- Oprustning af test i kommunen

- Styrket smitteopsporing og bedre vilkår for kommunens frivillige selvisolation

- Skærpede kvadratmeterkrav i detailhandel og krav om 'ensretning'

- Tiltag for at begrænse kontakten mellem elever i skoler og på uddannelser

- Skærpet opfordring til hjemmearbejde på både private og offentlige arbejdspladser

- Skærpet forsamlingsloft ved fritidsaktiviteter for børn og unge

Foruden ovenstående tiltag opfordres borgere i kommunen til at omgås færrest mulige personer. Derudover vil politiet intensivere indsatsen med at håndhæve regler i forhold til forsamlingsforbuddet, åbningstider på restauranter, barer, caféer og andre serveringssteder, forbuddet mod salg af alkohol efter klokken 22 og krav til detailhandel.

De seneste tal fra Statens Serum Institut viser, at 225 borgere i kommunen er blevet bekræftet smittet med corona i løbet af de seneste 7 dage. Det giver et incidenstal på 359, hvilket er det anden højeste på landsplan.

Det er fortsat muligt at blive testet på Spor 13 på Helsingør Station tirsdag og torsdag. Det kræver dog tidsbestilling. Derudover er det muligt at blive testet fredag, lørdag og søndag i Fælleshuset på Kingosvej i Helsingørs Nordvestkvarter.

Opdateres....

arrow Nye coronarestriktioner for Helsingør er fortsat ikke på plads
03. december 2020 kl. 09:32 Opdateret: kl. 09:32
arrow Næsthøjeste smittetal giver nye restriktioner
01. december 2020 kl. 18:40 Opdateret: kl. 18:40
I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?