

Se billedserie
Tirsdag eftermiddag klokken 15.34 fik Nordsjællands Politi en melding om en mulig drukneulykke i vandet ved Hornbæk
Politi og redningsmandskab var massivt til stede, ligesom der også har været tilkaldt helikopter.
Ifølge pressevagten ved Nordsjællands Politi var tre børn, der havde været ude og bade, blevet taget med strømmen, og var kommet i havsnød.
Der er tale om tre brødre på 6, 8 og 11 år.
Det ene barn fik reddet sig selv i land, mens de to andre børn blev reddet af en livredder.
Der blev udført livreddende førstehjælp på alle tre børn, og med den ene måtte man påbegynde lunge- og hjerteredning.
De er alle tre blevet fløjet til Rigshospitalets Traumecenter. Hvad deres nuværende tilstand er, vides endnu ikke.
Til TV2 Lorry fortæller John Mogensen, der er cheflivredder i Nordsjællands Livredningstjeneste, at børnene blev fanget i det man kalder et hestehul, også kendt som revlehul.
Opdateres....
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her