17. september 2021
Cafeen som har haft særligt fokus på juice og kaffe har holdt til her i de meget centrale lokaler, som strækker sig langt ned af Bramstræde.
gallery icon

Se billedserie

Cafeen som har haft særligt fokus på juice og kaffe har holdt til her i de meget centrale lokaler, som strækker sig langt ned af Bramstræde.
Foto: Philip Horup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor kaffebar konkurs: - Jeg har ondt i maven over det som menneske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor kaffebar konkurs: - Jeg har ondt i maven over det som menneske

Ejerskabet af JFK Coffee i Helsingør blev ingen dans på roser for Thomas Thejll, der overtog den store kaffebar på Stengade i marts 2020, da coronaen for alvor ramte landet

Helsingør - 11. september 2021 kl. 05:15
Af Philip Horup

- Kære kunder. Vi har lukket cafeen i Helsingør, da vi følger regeringens anbefalinger, og lige så snart vi får lov, åbner vi, og så vil cafeen køre med normale åbningstider.

- Vi takker jer alle sammen for støtten og for al jeres hjælp, og vi glæder os rigtig meget til at se jer igen. Hele team J&C ønsker jer et rigtig godt nytår - vi ses i 2021, hav det rigtig godt og på gensyn, sådan lyder telefonsvaren, når man ringer ned til den store kaffebar JFK Coffee i Stengade eller J&C - Juice and Coffee, som stedet efter planen skulle åbne op som i 2021.

arrow Læs også: »Corona is a bitch«: Natklub-comeback har en sursød smag

Det bliver dog ikke til noget gensyn med kaffebaren i Helsingør, som telefonsvarebeskeden ellers lover. Nu er selskabet bag nemlig kommet under konkursbehandling ved skifteretten i Helsingør.

- Fra 1. juni til 9. december 2020 har vi åbent som JFK Coffee, så kommer anden nedlukning. Efter anden nedlukning havde vi en ambition om at åbne med et nyt navn - J&C - og et nyt koncept. Alle er glade, vi går og maler og indretter, men så ændrer situationen sig, lyder det fra ejer og direktør Thomas Thejll.

Kreditaftale udløb

Der har været kaffebar i de historiske lokaler på Stengade 52 siden 2015, da JFK Coffee åbnede i bygningen, der i 1995 simpelthen blev kåret til »Årets Hus« af Helsingør Cityforening. Indvendigt står møbler, juicepressere og menutavlerne fremme, men særligt udvendigt ses det tydeligt, at der ikke har været åbent siden jul sidste år. Møblerne på den store træterrasse er skidt til af mågerne, og på forsiden af bygningen er kaffebarens runde skilt tydeligt revet ud af sin sokkel.

Ifølge ejer Thomas Thejll er konkursbegæringen en konsekvens af en uoverensstemmelse med banken. Han fortæller, at selskabet indgik en kreditaftale med banken, men da aftalen udløb i april 2021, og banken ikke ønskede at forlænge den, stod Thomas Thejll med finansieringsvanskeligheder. Ifølge Thomas Thejll var det umuligt ved kreditaftalens udløb at betale udgifterne, da »vi har gået og afventet udbetalingen af hjælpepakkerne«, som kom med en vis forskydelse, hvilket førte til en periode med likviditetsproblemer.

- Da vi først indgik aftalen, gik banken med uden at blinke, men i april henviser de så til, at det er en nødlidende branche. Vi ønskede at åbne på den anden side, så der var voldsomme forhandlinger, siger han.

Støttekroner spildt

Regnskabet i JFK Coffee viser, at i 2020 modtog virksomheden 422.000 kroner i kompensation fra staten, og også i 2021 har virksomheden modtaget tusindvis af kroner i støtte. Støtte som har været givet med henblik på, at virksomheden skulle åbne op igen, hvilket det altså nu står klart ikke bliver tilfældet. Det ærgrer Thomas Thejll, at det efter så mange måneder med statslig hjælp ikke lykkedes at holde virksomheden kørende - hvilket han igen bebrejder banken.

- Jeg har det forfærdeligt med det. Jeg synes, banken leger med statens penge, for hvis banken havde sagt fra starten af, at de ikke ville hjælpe, så havde vi måtte lukke der, og så var der aldrig blevet udbetalt så meget i hjælpepakker. Jeg har ondt i maven over det som menneske, siger han.

I København på Vimmelskaftet ligger en anden J&C - Juice and Coffee. Den åbnede i januar i år, og Thomas Thejll fortæller, at den kører videre.

Synes du, at kommunen er der for dig?