26. juli 2021
Cykelrytterne i aldersgruppen 7-9 år ventede forventningsfulde på, at løbet blev sat i gang. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Cykelrytterne i aldersgruppen 7-9 år ventede forventningsfulde på, at løbet blev sat i gang. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor billedserie: Ræs og smil til Børnetour på Kulturhavn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor billedserie: Ræs og smil til Børnetour på Kulturhavn

Et mini Tour de France i Helsingør blev kørt lørdag formiddag, hvor godt 40 børn og unge cyklede rundt på Kulturhavnens brosten, hvorefter de kunne lade sig hylde med guldmedaljer om halsen.

Helsingør - 14. juni 2021 kl. 05:00
Af Christopher Valeur

De unge cykelryttere, forældre og bedsteforældre nød lørdag formiddag den smukke Kulturhavn og det skønne vejr, da Børnetour løb af stablen, der blandt andet er blevet støttet med 15.000 kroner af Idræts- og Fritidsudvalget. Kun vinden kunne man brokke sig en smule over, men at der igen kan laves arrangementer, hvor børn, unge og forældre samles for noget, som de brænder for, overskyggede alt denne lørdag.

Tour de Brosten

Her skulle de 7-9-årige cykle tre omgange på en brostensbelagt rute ved Kulturværftet og Kronborg, der mest af alt mindede om den franske cykelklassiker Paris-Roubaix. Ruten var 1,3 kilometer, og de tre omgange svarede derfor til i alt 3,9km. De 10-12-årige fik lov at tage en ekstra omgang, så de skulle i alt cykle 5,2km. Uanset længden af ruten ventede der guldmedaljer til alle deltagerne, når de havde passeret målstregen. Håbet er, at det ikke bliver sidste gang, at de unge cykelryttere passerer en målsteg.

- Vores mål er at kaste lys på cykelsporten for børn og unge og vise vores cykelklubber frem. Tour de France kommer til Danmark næste år, og det har vi lagt os i slipstrømmen af ved at afholde Børnetour. Vi startede i sidste weekend i Nyborg, og vi kommer i alt rundt 20 forskellige steder i år, fortæller udviklingskonsulent i DCU, Kristoffer Nielsen.

Flere sociale arrangementer

Også hos Cykelklubben Kronborg var der glæde at spore over lørdagens arrangement. Her håber man ikke kun, at det kan føre til flere medlemmer i klubben men også, at det kan give flere muligheder socialt i klubben.

- For os handler det om at promovere cykling og give børn og unge lyst til at deltage. Vi ser meget gerne, at vores ungdomsafdeling vokser, særligt da det vil betyde, at der er mulighed for et større socialt liv i klubben, hvor de unge kan cykle sammen, fortæller formand i CK Kronborg, Claus Hartmann.

Inkluderende tilgang

De unge cykelryttere, der deltager i Børnetour, vil blive inviteret til et opstartsforløb, og selvom cykling kan være en dyr sport at gå til, så har det været vigtigt for DCU at være så inkluderende som muligt, når det kommer til arrangementer som Børnetour, hvor børn og unge skal få vist glæden ved cykling.

- Vi arbejder på at få flere børn og unge ind i sporten for at sikre en masse talentudvikling på sigt. Vi håber, at Tour de France kan give et skub til at få flere børn og unge ind i klubberne. Derfor afholder vi disse ultra korte cykelløb, hvor alle kan være med. Det har været vigtigt for os, at det er så simpelt og inkluderende som muligt, hvor man kommer med sin cykel, og så er man klar til at være med, fortæller Kristoffer Nielsen.

Corona har drillet

Coronavirus har som med så meget andet også spillet en rolle i forberedelserne til Børnetour i Helsingør. DCU har måtte udskyde en helt maj-kalender fyldt med cykelarrangementer, og blandt de arrangementer var Børnetour, der oprindeligt skulle have været afviklet i Helsingør den 1. maj.

- Det har været udfordrende. Vi udskød løbet og fik den her dato. Kommunen gik ind for tre uger siden og hjalp os, men det var samtidig med, at kommunen var ved at lukke ned, så vi holdt fast i datoen, men promoverede ikke løbet før for 14 dage siden. Det er klart, at vi gerne ville have haft flere tilmeldte. Vi har plads til 300, og der er tilmeldt 40 stykker. Der har corona haft indflydelse, fortæller Claus Hartmann, der ligeledes kunne fortælle, at de to ældste aldersgrupper var blevet slået sammen, da der kun var én tilmeldt i den ældste aldersgruppe.

Debut i ung alder

En af dem, der var tilmeldt i 7-9-årsaldersgruppen, var Emily Stavnslev. Hun er faktisk kun seks år, men bliver syv om ikke så lang tid, men det gør hende til lørdagens yngste deltager. Hun syntes, at det var sjovt at være med.

- Jeg synes, at det var rigtig godt. Min far tager mig tit med ud og cykle, siger hun. Hun udelukker ikke, at hun starter til cykling, men som udgangspunkt var det bare for at prøve at være med.

Mange gode tilbud

Hvis Emily eller nogle af de andre deltagere i lørdagens cykelløb vælger at melde sig ind i CK Kronborg, vil de kunne se frem til en række interessante arrangementer og træninger, som de vil kunne deltage i.

- Vi har forældre og barn træning, hvor mor eller far kan cykle med. De nye lærer i weekenden om ting som teknik, det at cykle sammen og skifte gear, og så har vi en træning i løbet af ugen, hvor vi opdeler i aldersgrupper. Derudover har vi lånecykler fra DCU, hvor man kan prøve cykling af uden at have de store udgifter, fortæller Claus Hartmann og fortsætter.

- Vi har investeret i Hometrainers, hvor man i klubhuset kan sidde og cykle ved siden af hinanden. I vinters har man kunnet melde sig ind i et E-Bike program, hvor man kan køre sammen uanset, om man er hjemme på sin Hometrainer eller er i klubhuset. Så snakker de sammen over Messenger, mens de cykler. Det har været en kæmpe succes, hvor de har haft det virkelig sjovt, men vi har også kunnet se, at de er kommet ud i væsentlig bedre form i foråret, siger Claus Hartmann.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022