12. maj 2021
Områdeleder for Copenhagen Medical, Mads Falborg, ved siden af de skilte, som er blevet placeret i testcentret på færgeterminalen, hvor borgerne opfordres til at tage til Laden på Vapnagaard. Foto: Christopher Valeur
gallery icon

Se billedserie

Områdeleder for Copenhagen Medical, Mads Falborg, ved siden af de skilte, som er blevet placeret i testcentret på færgeterminalen, hvor borgerne opfordres til at tage til Laden på Vapnagaard. Foto: Christopher Valeur
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stilhed før stormen: Så lang var testkøen tirsdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stilhed før stormen: Så lang var testkøen tirsdag
Helsingør - 21. april 2021 kl. 05:41
Af Christopher Valeur

Det var en pæn, men også lang kø, der tirsdag formiddag var at se i Færgeterminalen. Her stod adskillige mennesker i kø for at blive lyntestet forud for den store genåbning onsdag. Køen gik en etage ned, men alle kunne trods alt stå indenfor. Køen var derfor ikke ligeså voldsom, som dagene op til genåbningsdagen, hvor de liberale erhverv genåbnede. Dengang kunne man stå i kø i flere timer, men tirsdag formiddag kunne man altså nøjes med en lille halv time.

arrow Læs også: Efter stor genåbning: Så travlt havde caféer og barer
Travlhed i færgeterminalen

Anderledes så det ud i løbet af dagen ved Laden på Vapnagaard, hvor der næsten ingen kø var. Og sådan har det set ud i længere tid i Laden, hvor Copenhagen Medical for nylig opjusterede testkapaciteten, så der nu er otte båse, hvor man kan blive testet.

- Siden søndag efter påske har det været stille og roligt i Laden. I færgeterminalen er der mere gang i den, men vi kan ikke teste flere end 1.000-1.200 personer om dagen. Lokalerne er ikke større, og derfor kan ikke vi sætte flere podere på. I Laden derimod, kan vi teste 1.500-2.000 borgere om dagen, siger områdeleder for Copenhagen Medical, Mads Falborg.

Hellere kø i en time

Der er derfor placeret skilte langs køen i færgeterminalen, hvor borgerne mindes om, at der altså også er et testcenter i Laden på Vapnagaard. Det har dog begrænset effekt, for det er fortsat testcentret i færgeterminalen, som folk valgfarter til.

- Mange i Helsingør vælger færgeterminalen, da den ligger tæt på dem i byen. Det kan også være svært for ældre mennesker at komme op til Laden, og de vil derfor hellere stå i kø en halv til en hel time fremfor at bruge en halv time på at tage til Laden, fortæller Mads Falborg.

Rekrutterer i døgndrift

Copenhagen Medical har en kontrakt hvor der står, at de hver dag skal teste mellem 110.000-150.000 borgere fordelt på alle deres testcentre. En enkelt poder kan typisk teste mellem 20-25 i timen, hvorfor der skal bruges rigtig mange podere for at kunne ramme de magiske tal. Derfor søger Copenhagen Medical netop nu podere flere steder i landet, blandt andet i Helsingør.

- Vi rekrutterer nærmest i døgndrift. Vi har ansat nye podere hver dag siden starten af sidste uge, og det fortsætter vi med de næste 14 dage. Vi skal have 2.000-3.000 podere ind, og vi har allerede 1.500 igennem, som er klar inden længe, siger Mads Falborg.

Fuldtidspoder

Mange har allerede ansøgt til stillingen som poder, hvor især de unge aktivt har søgt, da mange af dem stadig har uddannelse og job lukket ned. I takt med at samfundet åbner mere op, vil flere af poderne ligeledes vende tilbage til deres gamle dagligdag med studie, praktik eller arbejde, hvorfor der skal findes afløsere.

- De podere, som vi har brugt den seneste tid, har mere eller mindre kørt fuldtid med 4-5 vagter om ugen. Det giver sig selv, at når deres studie åbner op, afhængig af deres skema, vil de miste en vagt eller to om ugen. Derfor rekrutterer vi for at fylde ud, fortæller Mads Falborg.

Nye lokaler?

Der skal naturligvis findes plads til de mange nye podere, og da PCR-centret ved spor 13 rykker væk fra stationen fra på fredag, er det jo nemt at forestille sig, at Copenhagen Medical vil kunne overtage de lokaler, så de kan få opjusteret deres kapacitet ved færgeterminalen. Der er dog intet bekræftet.

- Vi stiler efter at få endnu et lokale. Dem med PCR-test rykker væk, så vi vil lægge billet på lokalet, så vi kan have to lokaler. Det ville kunne gøre en stor forskel, men det ligger længere ude i fremtiden, men det er vores mål. Vi håber, at det lokale bliver sat til os, så vi kan køre flere igennem, siger Mads Falborg.

På Copenhagen Medicals hjemmeside er det muligt at følge med i, hvor lang tid man kan forvente at skulle stå i kø. På testcentrene vil en teamleder jævnligt holde øje med køen og opdatere den derefter.

arrow 130 hjemløse og udsatte vaccineres
23. april 2021 kl. 05:10 Opdateret: kl. 16:18
arrow Nu rykkes PCR Testcenter igen
22. april 2021 kl. 10:24 Opdateret: kl. 10:24
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?