20. april 2019
Steiner HF er en ny ungdomsuddannelse i Kvistgård. Foto: Presse
Steiner HF er en ny ungdomsuddannelse i Kvistgård. Foto: Presse
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Steiner-HF i Kvistgård inviterer til åbent hus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Steiner-HF i Kvistgård inviterer til åbent hus
Helsingør - 08. januar 2019 kl. 15:37
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvad skal jeg lave efter niende klasse? Gymnasiet, HF, erhvervsskole eller noget fjerde, hvor man for eksempel kombinerer kreative og boglige færdigheder. Hvis sidstnævnte lyder interessant, kan man tirsdag den 15. januar kl. 19-21 lægge vejen forbi Rudolf Steinerskolen i Kvistgård, som udbyder den toårige Steiner-HF. Steiner HF er en ny ungdomsuddannelse, som er adgangsgivende til videregående uddannelser.

-At vælge ungdomsuddannelse er en meget stor beslutning, som man altid bør overveje meget grundigt. Derfor anbefaler vi, at man tjekker de forskellige muligheder, der findes, så man træffer sit valg på et oplyst og reflekteret grundlag, siger rektor på Rudolf Steinerskolen i Kvistgård, Anette Jørnung, som er vært ved det åbne hus tirsdag den 15.januar.

-De færreste ved i dag, hvad de kommer til at beskæftige sig med, når de bliver voksne. Derfor mener vi, at det er afgørende, at man får en så bred uddannelse som muligt, hvor det ikke kun handler om tal og bogstaver, men også om generel dannelse og personlig udvikling. Det kan vi tilbyde her på skolen, hvor vi netop har et helhedsfokus med stor vægt på både det boglige, det håndværksmæssige og det kunstneriske, siger Anette Jørnung, som også fremhæver Steiner-HF´s to store studierejser som særlige værdifulde.

Steiner HF er en eksamensfri og karakterfri skole, men det betyder ikke, at der ikke er prøver eller evaluereringer, og eleverne forlader skolen med et fyldestgørende vidnesbyrd i alle fag.

-Til det åbne hus kan man tale med lærere og elever, og der vil være et panel af tidligere elever, som fortæller om, hvordan det har været at tage en videregående uddannelse med en ungdomsuddannelse fra Kvistgård. Der vil også være et par arbejdende værksteder. Alle er velkomne, siger Anette Jørnung.

Det åbne hus foregår på Rudolf Steiner Skolen i Kvistgård på Kvistgård Stationsvej 2 A-B, 3490 Kvistgård

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede