10. december 2018
Tegning af det planlagte stadion på Gl. Hellebækvej.
Tegning af det planlagte stadion på Gl. Hellebækvej.
Foto: Helsingør Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stadion-sag: Flertal vil ikke vente på klagenævn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stadion-sag: Flertal vil ikke vente på klagenævn
Helsingør - 22. februar 2018 kl. 20:05
Af Andreas Norrie
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Men flere partiers medlemmer undlod at stemme for eller imod forslag fra SF og EL i Økonomiudvalget om at vente på Planklagenævnet, før byggeriet bliver sat i gang. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

På det seneste møde i Økonomiudvalget indstillede et flertal til Byrådet, at byggestarten på det nye stadion på Gl. Hellebækvej ikke skal vente på, at Planklagenævnet, tidligere Natur- og Miljøklagenævnet, tager stilling til flere klager over projektet.

arrow Læs også: S-mindretal vil ikke betale ny stadion-regning på 22 millioner

Baggrunden er, at kommunens chefjurist vurderede, at lokalplanen var udarbejdet så grundigt, at der ikke var fare for et nederlag i Planklagenævnet. Han understregede dog samtidig, at »Det dog ikke er muligt at give en sikker vurdering af Planklagenævnets afgørelse«

På Økonomiudvalgets møde stillede Enhedslistens og SF forslag om. at igangsætningen af byggeriet skulle afvente Planklagenævnets afgørelser. For forslaget stemte kun partiernes to medlemmer. SF's Bente Borg Donkin stemte for at udsætte byggestarten selv om hun og SF støtter stadionprojektet. Derimod står EL udenfor budget og stadionaftale.

Imidlertid var en meget stor del af partiernes medlemmer af udvalget i tvivl

Tidspres
- Jeg har det lidt ambivalent med sagen. Var det et andet byggeri havde vi nok valgt at vente. Men i forhold til stadionprojektet er vi underlagt en form for tidspres. Omvendt må vi også stole på forvaltningens vurdering, siger Mette Lene Jensen(V), der også tænker tilbage på sagen omkring Skolen i Bymidten, hvor man undlod at vente på Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse.

Hun har dog endnu ikke afgjort, hvad hun vil stemme, når sagen kommer op til byrådssalen.

Heller ikke Radikales Christian Holm Donatzky har bestemt sig.

- Jeg er nødt til at vende sagen med mit bagland. Jeg synes det er rimeligt, at folk skal have mulighed for at klage til Planklagenævnet. Men jeg synes også det er urimeligt, at nævnet har en sagsbehandlingsted på ét til to år. Det kan jo sætte hele kommunens udvikling i stå, siger han.

Borgerinddragelse?
Dansk Folkepartis Ib Kirkegaard undlod også at stemme, men fortæller tilgengæld, at han og partifællen Marlene Harpsøe vil stemme for SF og EL's forslag om at udskyde byggeriet til nævnet har talt.

- Vi taler meget om borgerinddragelse, og har endda lavet et borgerinddragelsesudvalg, så synes vi, at det er det rigtige signal at sende, siger Ib Kirkegaard.

Sagen er på Byrådets dagsorden mandag. Hvis stemmerne falder som på Økonomiudvalgets møde, så er der fortsat flertal for ikke at vente på klagenævnet, da Konservative og Socialdemokraterne tilsammen har et flertal i Byrådet på 17 ud af de 25 medlemmer.

arrow Stadion-sag: Forvaltning frygtede klagesag - før lækage
23. februar 2018 kl. 16:28 Opdateret: kl. 16:28
arrow Kommunaldirektør politianmelder lækage efter stadion-afsløring
22. februar 2018 kl. 15:35 Opdateret: kl. 15:35
arrow Afsløring: Nyt stadion mangler millioner
22. februar 2018 kl. 04:02 Opdateret: kl. 18:28

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk