18. maj 2021
Mellem 25 og 30 gik med på turen i heksenes fodspor.  Her fortalte Niels Juul om kirker, magt og trolddom. Foto: Kim Rasmussen
Mellem 25 og 30 gik med på turen i heksenes fodspor. Her fortalte Niels Juul om kirker, magt og trolddom. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sort magi lurer i Helsingørs gamle gader

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sort magi lurer i Helsingørs gamle gader
Helsingør - 03. maj 2021 kl. 05:49
Af Trine Lønbro Nielsen

Med en mikrofon og en stor portion historisk viden tager Niels Juuls de 25-30 fremmødte med tilbage i tiden til dengang, hvor kirken havde mere magt, og hvor dansk lovgivning befalede, at den, der brugte trolddom og sort magi i værste fald skulle straffes med døden.

Året er rettere 1571. Dengang levede Doritte Nebers og Karina Lads Munk, der begge fik den skæbne, at samfundet stemplede dem med det mørkeste og værst tænkelig mærkat. De var hekse.

Ifølge Niels Juul er heksehistorierne fra Helsingør noget helt særligt. Doritte Nebers og Karina Lads Munk skrev nemlig et brev om deres oplevelser, og det er det eneste, der findes fra anklagede hekse i Danmark.

- Det er helt unikt og giver et godt indblik i historien, fortæller han.

Kirkens modstand

Gåturen gennem de gamle brostenbelagte gader starter ved Sveasøjlen, og snart bevæger en slange af mennesker sig til Strandgade og videre op igennem Færgestræde for at gøre ophold ved Domkirken. Her folder historien sig for alvor ud, for kirken havde ifølge Niels Juul meget at sige, når det kom til de unge kvinders rygte.

- Kirken havde meget magt på den tid, og de var bestemt ikke tilhængere af magi. Præsterne brugte deres prædiken til at fortælle om, hvor skidt det var, og hvilke konsekvenser det kunne få at være heks, fortæller han, da han placerer sig foran den enorme røde bygning, der med sit kirketårn troner op over byen, og på fin vis demonstrere den magt, som han netop har fortalt om.

»Dong«, lyder en dyb klang fra kirkeklokken, der slår et nyt kvarter ind, og skaber en perfekt ramme om fortællingen.

Torskehuset

Med på turen er både unge og ældre, for det er det en byvandring kan. Den kan fange det brede publikum og engagere børn, forældre og bedsteforældre.

Næste stop på turen er i Sct. Anna Gade, der på Doritte Nebers tid var en gade, hvor der blev solgt masser af fisk og kød, og så var der en forfærdelig stank.

I netop denne gade lå præsteboligen, og den lokale sognepræst var ikke så mærkeligt meget utilfreds med lugten, forklarer Niels Juul.

- Man kaldte hans bolig for torskehuset, fortæller han, og får en dreng til at rynke på næsen.

Videre rundt i byen
Fra Sct. Annagade fortsætter byvandringen videre rundt i de gamle gader.

Vi stopper nær Axeltorv, og fortællingen om de to kvinders barske liv med tortur og tilråb fortsætter.

Her kommer Niels Juul blandt andet ind på, hvorfor de to kvinder overhovedet er blevet anklaget, og hvordan de selv tacklede de hårde beskyldninger.

Hvordan deres historie ender, vil jeg ikke afsløre her, men den slutter, som turen ender i Stengade.

En heksetur rundt i Helsingør kan opleves igen den 15. maj.

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?