25. oktober 2021
På facaden hænger en lille mindeplade om gården. Der står: Denne gaard er bygget omkring aar 1520. Efter en vekslende skæbne blev gaarden i året 1919 skænket til Helsingør By af tobaksfabrikant H. P. Lumbye. I aarene 1932-1934 lod Helsingør By gaarden istandsætte og indrette til dommergård. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

På facaden hænger en lille mindeplade om gården. Der står: Denne gaard er bygget omkring aar 1520. Efter en vekslende skæbne blev gaarden i året 1919 skænket til Helsingør By af tobaksfabrikant H. P. Lumbye. I aarene 1932-1934 lod Helsingør By gaarden istandsætte og indrette til dommergård. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kom med på besøg i en borgmesterboligs glemte kælder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Kom med på besøg i en borgmesterboligs glemte kælder

I Stengade 72-74 har den adelige slægt Leyel haft hjemme. Nu ejer kommunen bygningen og ikke mindst den fine gamle kælder under.

Opdateret 29. september 2021 kl. 13:29
Helsingør - 07. august 2021 kl. 18:51
Af Trine Lønbro Nielsen

Øjnene skal lige vende sig til det dunkle, da vi træder ned i kælderen. Her er lavt til loftet, ingen vinduer, og så er der ikke mange opbevarede ting hernede, selvom pladsen ellers er til det. En sofa i grå velur og med frynser - der vist må være fra en anden tid - står ensom i det ene af to rum med en håndskrevet lap papir påklistret ryggen. »Helsingør Kommune«, står der, hvis nogen nu skulle have glemt, hvem den egentlig tilhører, og jeg trækker på smilebåndet, for det virker næsten skørt, når nu kælderen faktisk er kommunens egen, og så bliver jeg spundet ind i et edderkoppespind, der helt giver mig myrekryb.

arrow Læs også: Fra gæstgivergård til Irma: Kan kælderen have haft gange til Kronborg?
Dommergården

Vi er under den gamle dommergård i Stengade 72-74, der i dag huser kontorer og mødelokaler til en del af dens mange ansatte, og som gemmer på en lang historie, som blandt andet borgmesterbolig og ikke mindst civilret, som den fungerede som frem til 2009.

Mens bygningen er blevet restaureret ad flere omgange, så står kælderen næsten, som jeg forestiller mig, at den altid har stået - altså hvis man da bare lige ser bort fra et par nutidige vandrør i loftet og en nyere, ekstra bjælke, der er sat ind for at understøtte loftet.

- Jeg anede slet ikke, at der var en kælder under bygningen her. Hvor er det sjovt, lyder det fra Martin Deichmann, kommunikationsleder i Helsingør Kommune, der har hjulpet os med at få fremvisningen i stand, og han er garanteret ikke den eneste, der ikke vidste det. Kælderen kan nemlig ikke ses fra vejen, og den nedgang ligger gemt i hjørnet af den smukke baggård.

Ældre end 500 år

Som med alle andre kældre, så har denne også været rum for opbevaring af de skiftende ejeres ting og sager. Hvor gammel kælderen præcis er, er der vist ingen, der rigtig ved, men den skulle angiveligt være ældre end dommergården ovenpå, der ifølge en mindeplade på facaden blev opført omkring år 1520. En lille fordybning i det brosenbelagte gulv, vidner om, at noget har skullet kunne løbe af gulvet - og flere kilder siger, at der med stor sandsynlighed har været dyr i denne del af kælderen for mange hundrede år siden.

Indflydelsesrig familie

I 1528 overtog den skotskfødt Sander Leyel stedet, og som velhavende storkøbmand opbevarede han proviant, vin og øl i lange baner i netop denne kælder.

Familien Leyel var på denne tid blandt byens mest indflydelsesrige, og familien satte på mange måder sit aftryk de kommende år. Udover at være succesfuld købmand, så blev Sander Leyel således byens borgmester i 1536 - en post, som hans søn Frederik Leyel senere hen også positionerede sig til.

Hans karriere startede dog som rådmand i Helsingør i 1566, hvor efter han blev toldskriver, senere Øresundstolder for til sidst at blive borgmester fra 1591 til 1601, hvor han gik bort.

Historiske detaljer

Da mine øjne endelig har vænnet sig til mørket, kan jeg bedre se, hvordan den står med flotte autentiske bare vægge i røde munkesten og med store søsten i fundamentet, brosten på gulvet i det ene rum og tegl i det andet, og så bliver loftet holdt af store træbjælker, der er begyndt at bue en smule. Kigger man godt efter, så vil man opdage, at loftsbrædderne danner gulvet i huset, der dog i dag er dækket af et par nylagte.

Her synes tom, men det gør bare, at jeg hurtigere spotter de sjove detaljer, der kan gøre os klogere på historien. Blandt andet ser vi, at en dør er murret til, og dermed må kælderen tidligere have hængt sammen med kælderen i nabobygningen, der ifølge historien også angiveligt skulle have været ejet af Leyel-slægten tilbage i 1500-tallet.

To vindeltrapper muret op i samme gamle munkesten vidner om, at man fra bygningerne har kunne tilgå kælderen - men at det på et tidspunkt ikke har været hensigtsmæssigt, og derfor ender de nu brat. Muret til.

Fra bolig til kommune
Lige så prægtig som den store gård var under Leyel-familiens tid, ligeså øget kom den til at ligge hen i begyndelsen af 1700-tallet. Den senmiddelalderlige byggestil var ikke længere interessant, og bygningerne var derfor ikke længere attraktive at bo i.

I stedet gav man facaderne en støre restaurering, og snart blev der indrettet butikker med front ud mod Stengade. Butiksvinduerne blev flere gange bygget større, så folk rigtig kunne se, hvad bageren og senere tobaksforretningen havde at byde på.

Det var tobaksfabrikant H. P. Lumbye, der var den sidste private ejer af bygningen, og i 1919 forærede han den til Helsingør Kommune, der har haft den lige siden. I 30'erne renoverede kommunen så bygningen, og herefter blev den indrettet til civilret, som den fungerede som fra 1936 til 2009.

Seneste har Helsingør Kommune netop fået lagt gulvtæpper på og væggene har fået en klat maling: Nu skal stedet de næste år danne ramme om forvaltningens vigtige arbejde.

arrow Her brændte Danmarks måske første pibemager sine kridtpiber
15. august 2021 kl. 04:19 Opdateret: kl. 11:20
arrow Historien gemmer sig i de mindste detaljer
01. august 2021 kl. 19:30 Opdateret: kl. 23:47
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?