13. november 2019
Anders Møller er guide på en vandretur i Hornbæk Plantage.
gallery icon

Se billedserie

Anders Møller er guide på en vandretur i Hornbæk Plantage.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sommerhøjskole i Hornbæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sommerhøjskole i Hornbæk
Helsingør - 14. juni 2019 kl. 20:35
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Årets udgave af Hornbæk Kirkes Sommerhøjskole sætter fokus på et af de emner, der er meget oppe i tiden, nemlig danskernes modstandskraft. I weekenden 16.-18. august tages emnet op fra forskellige vinkler med foredrag af kendte lokale navne.

Journalist Lotte Lund, der sammen med terrorforsker Anja Dalgaard-Nielsen tidligere på året udgav bogen »Tryg i en terrortid«, åbner programmet med et indlæg om danskernes modstandskraft anno 2019.

Journalist Karina Søby Madsen vil med udgangspunkt i modstandskampen under Anden Verdenskrig tale om den berømte modstandsgruppe fra Helsingør, "Syklubben", der snørede tyskerne.

Anette Lauritzen, kendt fra Kirkens Korshær, fortæller om mødestedet "Stubben", hvor livet trives og leves trods stor modstand og menneskelige tragedier som hjemløshed, misbrug og psykisk sygdom - med stor opbakning fra 45 frivillige ildsjæle.

Deltagerne vil også få mulighed for at opleve Hornbæks skønne rammer. Anders Møller fra Hornbækegnen Historisk Forening og Arkiv vil på en vandretur i Hornbæk Plantage fortælle om det store kanonbatteri, som nazisterne i årene 1940-1945 forsøgte at opbygge i der.

Det varierede program byder også på flere workshops og hyggestunder. Man kan læse om sommerhøjskolen på Hornbæk Kirkes hjemmeside eller ringe til kordegn Stine Brofeldt på 49 76 19 60. Prisen for alle tre dage inkl. forplejning er 450 kr.

grafik køb billede