16. juli 2020
Øresundsakvariets naturformidlere besøger Hornbæk Havn og Nordhavnen i løbet af sommeren. Foto: Thinkalike.dk
Øresundsakvariets naturformidlere besøger Hornbæk Havn og Nordhavnen i løbet af sommeren. Foto: Thinkalike.dk
Foto: ThinkAlike.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sommerferiekatalog med sport og kreativitet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sommerferiekatalog med sport og kreativitet
Helsingør - 30. maj 2020 kl. 18:39
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ikke alt er som det plejer i årets Sommerferiekatalog. Men børn og unge kan se frem til aktive dage i sommerferien, når lokale foreninger og kulturinstitutioner inviterer til leg, kreativitet og sved på panden,

Mens fritids- og kulturlivet har været lukket ned hele foråret, har udbyderne af årets sommerferieaktiviteter lagt planer for hvordan de kan gennemføre deres aktiviteter på forsvarlig vis. Derfor kan man som deltager være helt tryg ved at retningslinjerne i forbindelse med COVID-19 vil blive fulgt.

- Vi er rigtig glade for at det med foreningernes og kulturinstitutionernes indsats, er lykkedes at få sammensat et flot sommerferieprogram. Der er aktiviteter for enhver smag og mon ikke mange børn og unge har ekstra brug for at kunne mødes i aktive fællesskaber henover sommeren 2020" udtaler Michael Mathiesen, formand for Kultur- og Turismeudvalget og Betina Svinggaard, formand for Idrætsudvalget.

Inden for idrættens verden kan man for eksempel prøve at spille floorball, afprøve sine evner som skytte eller møde en rideskole-pony og få en tur på ryggen af den. Der er også ro-skole for de ældste, fodbold for alle og tennis i både Helsingør, Snekkersten og Espergærde. I Multiparken kan man få undervisning i at stå på skateboard, løbehjul eller dyrke parkour og på Spejdercentret Gurredam og hos KFUM-spejderne, er der bål, knob og spejderliv.

På Naturcentret Nyruphus kan man lære at snitte og filt og lave vild mad.

Øresundsakvariets naturformidlere besøger Hornbæk Havn og Nordhavnen, hvorfra de fortæller om dyrelivet i Øresund og giver deltagerne mulighed for selv at røre, fange og opleve.

Billedskolen byder på kreative workshops i Toldkammeret og i Kulturhus Syd og i Toldkammergården vil byggeværkstedet HYG & BYG finde sted.

Børnebiblioteket er en del af det nationale initiativ Sommerbogen, der går ud på at låne, læse og anmelde bøger. Udover gode læseoplevelser er der chancer for at vinde flotte præmier.

Værftsmuseet og M/S Museet for Søfart er gået sammen om at tilbyde en dag for de yngste børn, hvor man prøver kræfter med livet som værftsarbejder i gamle dage og leger matros ombord på Drømmeskibet, som er en del af Søfartsmuseets fantasifulde legeunivers.

Den legendariske gadeteaterfestival PASSAGE, som Helsingør Teater står bag, gennemføres i en mere lokal udgave med danske teatergrupper.

Tilmelding til sommerferieaktiviteterne starter tirsdag 9. juni . Tilmelding sker direkte til den forening eller kulturinstitution der arrangerer aktiviteterne. Sommerferiekataloget kan ses digitalt på www.sommerferiekataloget.dk og hentes på bibliotekerne og hos Borgerservice (når der er åbent).

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?