2. august 2021
Den komponerende duo Otooto består af trompetisten Jonas Due og saxofonisten Oilly Wallace.
Den komponerende duo Otooto består af trompetisten Jonas Due og saxofonisten Oilly Wallace.
Foto: Presse
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Søndagsjazz med nyskabende Otooto

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søndagsjazz med nyskabende Otooto
Helsingør - 20. juli 2021 kl. 11:49

Søndag den 25. juli klokken 16 er der ny jazz på Toldkammeret. Det nye danske band Otooto er i fuld sving med at lave nyskabende jazz, som skal vise sig at skabe et ukendt, spændende og drømmende univers.

Den komponerende duo Otooto består af trompetisten Jonas Due og saxofonisten Oilly Wallace, som allerede hver for sig har skabt sig velkendte navne på den danske jazzscene.

Begge har de en brændende passion for jazzens rødder, men har siden 2019 arbejdet sammen på finde frem til en lyd og et udtryk, der sætter rammen om dem som gruppe. Og nu er de klar.

Otooto spillede første gang sammen som band i april 2020 som en del af den virtuelle Corona-festival i København og har siden optrådt live flere gange.

Med en rytmegruppe bestående af Calle Brickman svævende på Juno 106, Andreas Svendsen bag trommerne og Matthias Petri på bas opstår der en synergi af neo-soul og jazz, som drager både unge og ældre lyttere ind i deres musikalske rum.

Deres første Single Bulk/No Compass byder på paralleller fra bebop-jazzen til den nyere neo-soul. Med den har Due og Wallace skabt en single, som reflekterer tidsånden uden at gå på kompromis med jazzmusikkens traditionelle lyd, udtryk og identitet. Netop denne kombination mellem nutid og fortid er fremtid.

Billetter sælges på kuto.dk

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?