11. december 2018
Slottet er blevet gennemgribende renoveret af den nuværende ejer, som har fået hjælp af arkitekten Lars Gitz. Foto: Wikipedia.dk
Slottet er blevet gennemgribende renoveret af den nuværende ejer, som har fået hjælp af arkitekten Lars Gitz. Foto: Wikipedia.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slot sat til salg for 58 millioner kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slot sat til salg for 58 millioner kroner
Helsingør - 25. september 2018 kl. 04:05
Af Andreas Norrie
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er tale om den absolut dyreste bolig, som er til salg i hele Helsingør Kommune lige nu.
Men der er også tale om en ejendom i særklasse. Nu kan man nemlig købe det nyistandsatte Gurrehus Slot, som ligger på Gurrevej med Gurre Slotsruin og Gurre Sø som nærmeste nabo.

Der er tale om en bygning i herskabelig stil på hele 3.000 kvadratmeter med yderligere 1.000 kvadratmeter højloftet kælder, fremgår det af salgsopstillingen hos liebhaverejendomsmægleren Ivan Eltoft Nielsen. Derudover skal selvfølgelig også nævnes parken ud mod Gurre Sø og skoven, som er på 43.000 kvadratmeter og det faktum, at der er tale om et hus med 30 værelser. Sælgeren af stedet er forretningsmanden Anders Vestergaard-Jensen, som købte det dengang noget forfaldne sted tilbage i 2012 af et ejendomsselskab.

Stedets historie går helt tilbage til 1100-tallet, hvor der på stedet ifølge det lokalhistoriske Helsingørleksikon.dk lå en rejsestald tilhørende til det gamle Gurre Slot eller Gurre Borg - den nuværende slotsruin. Selve hovedbygningen med slotskarakter skulle være opstået i 1500-tallet.

Mondænt landsted
Gennem årene fungerede stedet som statslig skovridderbolig, og siden slutningen af 1700-tallet fik stedet status af et mondænt landsted, og blev først ejet af den britiske guvernør David Brown samt siden den britiske konsul Francis Emanuel Coleman MacGregor of Inneregny.

Slottet fik dog først sin nuværende udformning engang i starten af 1880'erne, da stedet var ejet af grosserer Frederik Giuseppe Tutein. Det skete da arkitekten Charles Abrahams byggede en helt ny hovedbygning i barokinspireret stil. Siden blev stedet i omkring 1914 udvidet og ombygget ved hjælp af arkitekt Gotfred Tvede, som gjorde hovedbygningen mere nyklassicistisk i stilen.

Beboet af græsk prins
Den sidste store ombygning skete da stedet var ejet af de Hans kongelige Højhed Prins Georg af Grækenland og hustruen Marie Bonaparte, hvilket var i årene 1914 til 1957.

Siden da blev stedet omdannet til en kursusejendom for forsvaret og hjemmeværnet.

Til salg for 100 millioner
Selv om 58 millioner kroner er en stor sum penge, så har slottet allerede tidligere været sat til salg af den nuværende ejer. For tilbage i sommeren 2013 kunne Frederiksborg Amts Avis nemlig afsløre, at det netop var Gurrehus, som var sat tilsalg i en annonce i erhvervsavisen Børsen for hele 100 millioner kroner. I annoncen var adressen eller navnet på slottet ikke nævnt, for at sikre et diskret salg. Siden da eller renoveringen af bygningen blevet færdiggjort, og stedet er siden også blevet lejet ud til konferencer og møder.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk