Der ingen lysregulering omkring det travle trinbræt i Mørdrup. Lokalbanestationen ser ud til at vokse markant.
Trinbrættet i Mørdrup som ligger ud til Mørdrupvej, har gennem årene udviklet sig til en travl station på grund af særligt Espergærde Gymnasium. Og trafikken til den smalle perron vil kun stige fremover, da der er over 700 nye boliger på vej i det tidligere erhvervsområde i nærheden.
Det er en del af baggrunden for, at Dansk Folkeparti har bedt om at få spørgsmålet trinbrættes fremtidige udformning på dagsordenen, når Byrådet mødes mandag aften.
En årsag er trafiksikkerheden ved trinbrættet, som leder op til Mørdrupvej, hvor der ikke er lysregulering eller lignende på et sted, hvor vejen endda har en krumning.
- Myldretiden falder samtidig for både bil- og togtrafik, og gymnasieeleverne skal krydse vejen for at komme frem til stien, der fører til gymnasiet, hedder det blandt andet i sagsfremstillingen.
Konkret lyder forslaget fra DF, at kommunen skal indlede forhandlinger med Lokalbanens ejer hos Movia og Region Hovedstaden om eksempelvis en løsning, hvor trinbrættet bliver flyttet 300 til 400 meter mod sydvest.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her