15. december 2019
Så stor er den kammusling, som blev fanget i Øresund.Foto: Kasper Nyberg, Øresundsakvariet
gallery icon

Se billedserie

Så stor er den kammusling, som blev fanget i Øresund.Foto: Kasper Nyberg, Øresundsakvariet
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sensationel fangst: Kæmpe-kammusling gik i nettet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sensationel fangst: Kæmpe-kammusling gik i nettet
Helsingør - 27. januar 2018 kl. 11:42
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Garnfisker Søren Jakobsen fra Nordhavnen i Helsingør har gjort en sensation fangst i Øresund i form at et bløddyr af arten Stor Kammusling Pecten maximus. Muslingen er uhyre sjælden i Øresund og ifølge Øresundsakvariets oplysninger er den kun fanget ganske få gange. Den levende og smukke musling kan nu ses i Øresundsakvariet.

Garnfisker Søren Jakobsen gjorde store øjne da han lige efter nytår fik en 15 centimeter m stor og smuk musling i nettet med nøjagtig form som et "Shell-logo". Han havde aldrig før set en sådanne musling i Øresund og valgte heldigt nok at kontakte Øresundsakvariet, for at få muslingen undersøgt nærmere.

- Jeg troede faktisk ikke mine egne øjne da jeg så den første gang og i starten troede jeg faktisk at Søren lavede sjov med os. Normalt finder vi kun denne art musling dybt inde i de svenske og norske fjorde og på grus og sandbundsfladerne i det nordlige Kattegat og vi har aldrig observeret denne store art kammusling i Øresund. Kun den noget mindre art Almindelig Kammusling, Aequipecten opercularis, er almindelig i Sundet og vi ville nok have forventet at saltholdigheden selv i bunden af Øresund var en smule for lav til at den store kammusling kunne trives men vi tog altså fejl og det må betegnes som en sensation at den faktisk findes, siger Jens Peder Jeppesen, marinbiolog og akvarie- og museumschef på Øresundsakvariet under Biologisk Institut på Københavns Universitet.

Fangeren og akvariet holder indtil videre positionen hvor muslingen blev fanget hemmelig indtil Øresundsakvariet har haft en dykker nede for inspektion for måske er der en større banke i området som ingen endnu kender til.

- Det kunne være rigtigt spændende hvis vi opdagede og kunne være i stand til at filme en stor "koloni" af disse muslinger i Øresund. Det ville i bekræftende fald være første gang nogensinde, siger Jens Peder Jeppesen.

Skulle nogen få lyst til at opleve den sjældne musling kan man se den på Øresundsakvariet allerede fra lørdag d. 27. januar hvor personalet vil stå klar til at lave "behind the scenes" ture. Indtil videre er den nemlig placeret i et karantæneakvarium hvor dyrepasserne kan pleje den ekstra godt og hvor de bedre kan styre hvad den får at spise. Fra og med vinterferiens start vil den blive udstillet i et af akvariets temavægsakvarier.

grafik køb billede