23. februar 2020
Pigerne fra skolens fjerde årgang var alle med til at synge Skolen i Bymidten igang med sange af Benny Andersen og Halfdan Rasmussen.
gallery icon

Se billedserie

Pigerne fra skolens fjerde årgang var alle med til at synge Skolen i Bymidten igang med sange af Benny Andersen og Halfdan Rasmussen.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Skolen til 400 millioner kroner blev indviet i bymidten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Skolen til 400 millioner kroner blev indviet i bymidten

Skolen i Bymidten har været 10 år undervejs og kostet 400 millioner kroner. Men i onsdags var gravekøer og cementblandede erstattet af balloner og skåltaler, da Helsingørs nye skole blev indviet.

Helsingør - 15. januar 2020 kl. 17:16
Af Simon Wincentz Heim
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Udenfor hopper børnene på små nedgravet trampoliner i skolegården, men snart ringer det ind til indvielse af kommunens nye skole.

Små Dannebrogs-flag hænger på facaden til bygning 11, som blandt andet huser den nye gymnastikhal, hvor indvielsen finder sted.

Skolen i Bymidten er en sammenlægning af Skolen ved Kongevejen og Helsingør Byskole, og det lader til, at den arkitektonisk er endt særdeles succesfuld.

De nyopførte bygninger blænder sig smidigt ind med de ældre, brune murstenslokaler. Det er et sammenspil mellem nyt og gammelt, hvor gensidigheden mellem materialerne og udstrålingen er tænkt ind.

Der er sat blå sutter frem i gymnastikhallen, som alle er pålagt at tage udover deres sko, så det våde vintervejr ikke kan ses i den nyopførte hal.

Man kan skue udover hallens blå gulv, når man kommer ind. Den ligger flere niveauer under, og man skal ned af en betontrappe, som også tjener som publikumsplads. Den rå beton står i kontrast til loftet, som er beklædt i træ.

En masse piger løber ned af betontrapperne. Der er fart på, latter og smil. De løber over til det røde podium, der er sat frem i midten af den store sal.

- Vi er alle pigerne fra fjerde årgang, udbryder en af pigerne begejstret. De er i anledningen hentet ind for at agere skolekor til åbningen.

Men deres skønsang må vente lidt endnu, for først byder skoleleder ved Helsingør Skole velkommen. Hun beder alle om at rykke tættere på og tættere sammen på i hallen.

- Skolen i Bymidten er en visionær gave fra Helsingør Kommune til os alle sammen, siger hun.

Derefter træder skolens pigekor i karakter og synger Halfdan Rasmussens »En lille sky på morgentur« og »vennesang« af Benny Andersen i fint sammenspil med de mange fremmødte.

Her fra tager borgmesteren over.

- For lidt mere end ti år siden begyndte Byrådet at planlægge en ny skole her. For det var der i den grad behov for. Sådan lyder det fra borgmester Benedikte Kiær (K) et par linjer inde i hendes indvielsestale.

Men selvom behovet ifølge hende var stort, så gik projektet bestemt ikke gnidningsløst fremad, og det bemærker borgmesteren da også.

- Men som I sikkert ved, så har vejen hertil været fyldt med forhindringer og bump på vejen, siger hun og fortsætter:

- Ja, nogen har måske ligefrem frygtet, om der overhovedet kom en dag som i dag, hvor vi kan klippe den røde snor, og tage den nye skole i brug. Men det lykkedes.

Fakta om Skolen i Bymidten
  • Samlet etageareal er 18.500 m2 fordelt på 10 bygninger
  • Ældste bygning er fra 1886
  • Der er nedrevet 3 bygninger på skolen, samt det gamle hovedbibliotek
  • Der er opført 3 nye bygninger
  • Skolen er bygget som en 4-spors skole for alle klassetrin fra 0. klasse til 9. klasse
  • Når skolen er fyldt op vil den rumme ca. 960 elever samt personale, musikskole, klub og SFO.
  • Der er fraflyttet 7 ejendomme, herunder Skolen Ved Kongevejen og musikskolen i Svingelport.
  • Projektet har taget ca. 10 år at gennemføre og den samlede omkostning for byggeriet er ca. 400 millioner kroner.



Kilde: Helsingør Kommune
Klagenævn sagde nej

Det er efterhånden et årti siden, at planen om den nye skole blev vedtaget af det daværende Byråd under den tidligere borgmester Johannes Hecht-Nielsen (V).

Projektet blev senere sendt i udbud, og i 2014 var man så parat til det første spadestik, da kommunen havde underskrevet aftale med tre storentreprenører om første byggeetape til en værdi af 140 millioner kroner.

De lykkelige omstændigheder blev dog hurtigt vendt på hovedet, da det daværende Natur- og Miljøklagenævnet, i dag Planklagenævnet, ophævede lokalplanen for byggeriet.

Det skete da, kommunen handlede i strid med miljøvurderingsloven såvel som planloven, da det dengang blev besluttet ikke at udarbejde en selvstændig miljøvurdering forud for vedtagelsen af lokalplanen for det gigantiske projekt Skolen i Bymidten.

Afgørelsen fra Klagenævnet sendte projektet ud i uvished, hvor kommunen senere var nødsaget til at ophæve kontrakten med de tre storentreprenører og betale dem en klækkelig kompensation.

Efter cirka et års juridisk tovtrækkeri blev byggeriet sendt i udbud på ny