16. oktober 2021
Danmarks Tekniske Museum husede i alt 1800 elever, der kunne høre nærmere om forskellige uddannelse i slots fra klokken 9 til 12 og 12 til 15 både tirsdag og onsdag.
gallery icon

Se billedserie

Danmarks Tekniske Museum husede i alt 1800 elever, der kunne høre nærmere om forskellige uddannelse i slots fra klokken 9 til 12 og 12 til 15 både tirsdag og onsdag.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se alle billederne: Studerende og arbejdskraft skulle hverves til den grønne omstilling på Danmarks Tekniske Museum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se alle billederne: Studerende og arbejdskraft skulle hverves til den grønne omstilling på Danmarks Tekniske Museum

Tirsdag og onsdag var godt 1800 skoleelever på besøg til uddannelsesdage på Danmarks Tekniske Museum. Til det, der kan vise sig at være første møde med arbejdet på verdens vigtigste mission.

Helsingør - 23. september 2021 kl. 04:15
Af Thomas Kellermann

- Hvordan vil du bidrage til den grønne omstilling?

Sådan var spørgsmålet formuleret på en af væggene hos Danmarks Tekniske Museum i Helsingør, der tirsdag og onsdag dannede rammer for, at i alt 1800 skoleelever kunne stifte bekendtskab med alverdens uddannelser, heriblandt en lang række tekniske uddannelser med fokus på bæredygtighed.

Der var både folkeskoleelever, gymnasieelever og elever fra VUC-centre på besøg, og måske var det blandt andet det store aldersspænd, der gav sig til kende på væggen. I hvert fald var det til at få øje på flere kække bemærkninger som »Jeg vil droppe Netflix - ej, LOL«.
Der var dog mest af alt var tale om seriøse bemærkninger - for eksempel fra Helsingør Gymnasiums klasse GF8, der holdt det kort og simpelt med »Jeg vil købe lokalt og øko«.

Bredt udsnit

Noget andet, som nogle af de 1800 elever, der var på besøg for at høre om de forskellige uddannelser, kan gøre for at bidrage til den grønne omstilling, er at begynde på dem.

I hvert fald slog de mange uddannelser sig op på, at man havde mulighed for at arbejde med grøn omstilling, hvis man tog den.

Og det var over en bred kam - den fremtidige tømrer tænker for eksempel bæredygtigt, ligesom man på Roskilde Tekniske Skole kan specialisere sig i bæredygtige fødevarer og man på en af KU Science's 25 natur- og biovidenskabelige uddannelser kan fordybe sig i spørgsmålet, hvordan man får »dyrebar planteprotein til at smage så godt, at man har lyst til at spise det igen«.

En af dem, der overvejer at begynde på netop en af KU Science's uddannelser, er 22-årige Augusta Bull, der onsdag var på besøg med sin VUC-klasse fra Lyngby.

- Jeg har altid fundet biologi spændende, og det vil give god mening at arbejde med det på en bæredygtig måde, lød noget af hendes ræsonnement - dog uden at være sikker på, præcist hvilken uddannelse:

- Men det her (uddannelsesdagene på Danmarks Tekniske Museum, red.) er en super god mulighed for at udforske nogle af de forskellige muligheder.

Se flere billeder ved at klikke på billedet øverst i artiklen.

Rejser du til udlandet i år?