14. maj 2021
Projektleder Simone Holm Dalsgaard vil møde kunderne foran containeren til småt brændbart på Skibstrup Genbrugsplads.  Foto: Forsyning Helsingør
Projektleder Simone Holm Dalsgaard vil møde kunderne foran containeren til småt brændbart på Skibstrup Genbrugsplads. Foto: Forsyning Helsingør
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sådan skal du sortere til »småt brændbart«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sådan skal du sortere til »småt brændbart«

Ny kampagne på genbrugspladsen skal hjælpe kunderne med at sortere genanvendeligt affald.

Helsingør - 16. april 2021 kl. 06:58

Kunder på genbrugspladsen i Skibstrup kan i denne og i næste uge møde kampagnen "Sorter dit affald - og giv det nyt liv". Kampagnen har fokus på fejlsortering i containeren til småt brændbart og skal vejlede og informere kunderne om, hvordan man nemt kan sortere mere affald fra til genanvendelse og vigtigheden af at bruge gennemsigtige sække til det, der alligevel ender i småt brændbart. Det oplyser Forsyning Helsingør i en pressemeddelelse.

Genanvende og genbruge

- Vi skal forebygge, genanvende og genbruge så meget affald som muligt. Hvert år modtager vi dog mange tons affald i containeren til småt brændbart, som ender med at blive forbrændt. Det er synd, for der gemmer sig ofte store mængder affald, der godt kan genanvendes. Fx plast og papir. Derfor sætter vi nu med kampagnen ekstra fokus på, hvordan kunderne kan sortere det genanvendelige affald fra, inden det kommer i småt brændbart, fortæller Jette Skaarup Justesen, afdelingsleder i Affald &

Ressourcer i Forsyning Helsingør

Foran containeren til småt brændbart kan kunderne møde projektleder Simone Holm Dalsgaard samt en medarbejder fra genbrugspladsen og få en vejledning i, hvordan man sorterer genanvendeligt affald fra, inden turen går til småt brændbart. Det vil ske i hverdagene frem til den 23. april i tidsrummet kl. 9 -11 og kl. 12 - 14.

Kunder til stikprøve
Samtidig udvælges et udpluk af kunder til stikprøve, så det er muligt at vise, hvordan genanvendeligt affald konkret kan sorteres fra til fx hård plast, blød plast, klar folie, papir, pap, metal og restaffald. Det affald, der bliver sorteret fra, vil løbende blive vejet, så Forsyning Helsingør kan få et overblik over, hvor meget fejlsorteret affald, der normalt sendes til forbrænding via småt brændbart.

Mange kunder er allerede i gang med at sortere husholdningsaffaldet derhjemme gennem den nye affaldsordning, og projektleder Simone Holm Dalsgaard håber, at den nye ordning vil være med til motivere endnu flere til korrekt sortering på genbrugspladsen.

2424 tons affald

- Det tager tid at ændre vaner - også når det gælder affaldssortering. Men i takt med at kunderne vænner sig til at sortere husholdningsaffaldet derhjemme, håber vi, at det vil have en positiv afsmittende effekt på sorteringen på genbrugspladsen - og i særlig grad i forhold til småt brændbart, forklarer Simone Holm Dalsgaard.

I 2020 modtog genbrugspladsen ved Skibstrup 2424 tons affald til småt brændbart.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?