6. maj 2021
#1739159
Foto: Ann-Sophie Meyer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Så hurtigt kørte vanvidsbilist uden kørekort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så hurtigt kørte vanvidsbilist uden kørekort
Helsingør - 21. april 2021 kl. 10:04
Af Dorte Møller Rasmussen

Han har ikke kørekort. Det har den 25-årige mand fra Hornbæk allerede fået frakendt.

Men alligevel satte han sig den 18. september sidste år bag rattet og kørte ved 21-tiden ad Hornbækvej mod nord.

Men ved 12 kilometer mærket i Hornbæk blev han standset af en politipatrulje.

På det tidspunkt kørte han ikke under 164 kilometer i timen på en strækning, hvor der maksimalt må køres 80 kilometer i timen.

Der var derfor tale om en overskridelse på mere end 100 procent af den tilladte hastighed, og derfor blev den 25-årige mand forleden fremstillet i retten i Helsingør.

Tilstod uden forbehold

Her tilstod han vanvidsbilismen uden forbehold.

- Han var godt klar over, at han kørte meget for stærkt, forklarede han i retten ifølge domsbogen.

Udover vanvidsbilismen stod han også tiltalt for at have kørt bil den 28. november sidste år kort før midnat. Her blev han standset på Esrumvej, hvor han kørte i vestlig retning. Han var påvirket af amfetamin og hash. Heller ikke i dette tilfælde havde han gererhvervet kørekortet.

Den 25-årige er tidligere i 2016 blevet straffet for to tilfælde af kørsel i narkopåvirket tilstand og for at køre uden kørekort.

I retten erkendte han sig uden forbehold skyldig.

Dommen lød på betinget fængsel i 10 dage. Betingelsen er, at han ikke begår noget strafbart i en prøvetid på et år.

Han er desuden dømt til at betale en bøde på 22.000 kroner og endelig er han frakendt retten til at køre bil i fem et halvt år.

Han skal desuden betale sagens omkostninger.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?