19. september 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Så du den vanvittige bilist i gaderne?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så du den vanvittige bilist i gaderne?
Helsingør - 13. december 2019 kl. 08:31
Af Marianne Due
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Menneskers liv og førlighed var i fare, da en 53-årig bilist forsøgte at køre fra politiet i Helsingør i lørdags den 7. december, og nu efterlyser Nordsjællands Politi vidner til episoden, der betegnes som »vanvidskørsel«,

Biljagten fandt sted på Kongevejen i Helsingør natten til lørdag den 7. december. En politipatrulje bad en bilist om at standse, men føreren i den koksgrå Audi Avant stationcar forsøgte i stedet at køre fra politiet og var i sit forsøg ved at påkøre flere modkørende bilister samt cyklister, inden han kørte galt og blev anholdt. Nordsjællands Politi vil nu gerne i kontakt med de borgere, som måtte undvige for ikke at blive påkørt.

- Selv om vi selv bevidnede bilistens kørsel under eftersættelsen, vil vi gerne styrke sagen imod ham, idet der var tale om fuldstændig hensynsløs og uacceptabel kørsel, som forvoldte fare for andres liv og førlighed. Derfor vil vi gerne i kontakt med personer, som var enten vidner til kørslen eller selv var nødt til at undvige for ikke at blive påkørt af bilen, fortæller efterforskningsleder, politikommissær Jakob Rahbek.

Det var klokken 01.25 at den vanvittige kørsel fandt sted. Det foregik i sydlig retning på Kongevejen og fortsatte gennem Gurre, Nygaard, Skibstrup, Saunte og videre ad Nrd. Strandvej, hvor patruljen bemærkerede flere modkørende bilister, som måtte undvige for ikke at køre frontalt sammen med Audien. Biljagten sluttede i krydset ved Kronborgvej og Sct. Anna Gade i Helsingør, da den 53-årige fører kørte galt klokken 01.35. Han blev anholdt og sigtet for at forvolde fare for andres liv og førlighed. Et alkometer viste efterfølgende, at manden formentlig havde kørt bil med en alkoholpromille over det tilladte, hvilket han også blev sigtet for, og dette var muligvis grunden til, at han ikke ønskede at stoppe ved politiets henvendelse. Den 53-årige blev lørdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet frem til den 19. december 2019.

- Med varetægtsfængslingen har vi fået tid til at arbejde videre med efterforskningen af sagen, og selv om vi allerede har talt med enkelte vidner, vil vi gerne i kontakt med flere. Blandt andet vil vi gerne høre fra nogle unge mennesker, som kom gående på fortovet på Kronborgvej, kort inden bilen forulykkede, slutter politikommissær Jakob Rahbek.

Borgere, der var vidner til vanvidskørslen, kan kontakte Nordsjællands Politi på telefon 114.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?