20. november 2018
Budgettet kom på plads lang tid før tid mandag aften, men skal formelt vedtages af Byrådet.	 Foto: Trine Lønbro Nielsen
Budgettet kom på plads lang tid før tid mandag aften, men skal formelt vedtages af Byrådet. Foto: Trine Lønbro Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rødt bagland siger ja til omdiskuteret budget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rødt bagland siger ja til omdiskuteret budget
Helsingør - 25. august 2018 kl. 04:05
Af Andreas Norrie
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter en længere debat blev et flertal blandt EL’s medlemmer enige om at bakke op om byrådsgruppen.

Som afdækket i Frederiksborg Amt Avis' onsdagsudgave, så havde flere fremtrædende medlemmer af Enhedslistens Helsingør-afdeling svært ved at se både perspektivet og den sociale profil ved, at partiets byrådsgruppe mandag aften i denne uge sagde ja til at skrive under på budgetforliget for 2019 sammen med K, S, SF, V og R. Et budgetforlig, som borgmester Benedikte Kiær(K) fra starten af forhandlingerne og så sent som ved præsentationen mandag aften har fastslået er betinget af, at man accepterer de hastebesparelser på cirka 28 millioner kroner fordelt på serviceforringelser, effektiviseringer og udskudte initiativer, som blev vedtaget 25. juni. Sparerunden betød blandt andet markante besparelser på visiterede hjemmeboende ældres rengøring, dyrere ældremad og betydelige besparelser på SPUC, som er et tilbud for udviklingshæmmede.

arrow Læs også: Konsolideringsbudget uden drama

Der var da også tale om et langt medlemsmøde onsdag aftenb, hvor der også blev rejst kritik af aftalen, men hvor et flertal ifølge mødets dirigent Søren Rasmussen bakkede op om byrådsgruppens deltagelse i budgettet efter en detaljeret redegørelse fra byrådsmedlemmerne Allan Berg Mortensen og Haldis Glerfoss. Der blev ligeledes vedtaget en udtalelse, der støttede budgetdeltagelsen.

Søren Rasmussen hæfter sig i den forbindelse med, at årets budgetaftale -trods tidsler - isoleret set er langt mindre kontroversiel i forhold til nogle af de budgetforlig, som partiet senest indgik i under borgmester Johannes Hecht-Nielsen(V). Her var der tale om en besparelser i et lang større omfang.

Byrådsmedlem Haldis Glerfoss bekræfter, at der var tale om et langt møde.

- Normalt har vi mange punkter på programmet, og møderne tager normalt 2,5 timer. På dette måde brugte vi samme tid til kun at diskutere budgettet. Og der var både gode argumenter for og imod at deltage, siger byrådsmedlem Haldis Glerfoss.

Afviser juni-sammenhæng
Hun afviser samtidig, at det er problematisk at stemme for et budget, der ganske vist giver 32 millioner mere til ældreområdet i 2019 samtidig med at byrådet man så sent som 25 juni stod bag betydelige besparelser på samme område.

Hvad tænker den ældre som har fået frataget en del af sin rengøring, som han før var visiteret til?

- Jeg køber ikke, at der skulle være en speciel sammenhæng mellem besparelserne i juni, som vi var og er imod. Det har jo ligeså stor sammenhæng med budgettet i 2016 eller 2017, siger Haldis Glerfoss.

Omvendt har Byrådets partier Lokaldemokraterne og Dansk Folkeparti på hver deres politiske fløj netop afvist at være en del af forliget på grund af aftalen fra juni.

Stadion-kattelem?
Byrådsmedlem Haldis Glerfoss understreger, at det er en del af aftalen, at partiet ikke kommer til at stemme for stadionbyggeriet i forbindelse med vedtagelsen af budgettet.

- Stadionet bliver sat til afstemning separat, og der stemmer vi imod. Det er ikke usædvanligt, at et parti i et budget eksempelvis får lov at stemme imod en skattelettelse, siger hun.

Men I er vel med til at finansiere stadionet gennem det samlede anlægsbudget?

- Det kan du sige, men det får ikke betyde for servicen. Det er tale om et anlægsbudget, som er adskilt, siger hun.

Accepterer EL Sommariva-byggeri?

Flere gange har Enhedslisten-kandidater talt imod et et salg af de to store grunde på Sommariva-området omkring det nuværende stadion. Men nu er partiet med i et budget, hvor en sandsynligvis ikke ubetydelig del af anlægsprojekterne længere fremme i perioden er afhængig af salgsindtægerne fra grundene.

- Det er rigtigt, at vi har accepteret, at der går en byudviklingsproces i gang for området, hvor vi også som i dag vil være repræsenteret i et udvalg, siger hun.

arrow Sådan redder udvalg dyrene på museum
14. september 2018 kl. 09:53 Opdateret: kl. 09:53
arrow Manglende medarbejdere i ældreplejen - hvad gør vi ?
12. september 2018 kl. 12:23 Opdateret: kl. 12:23
arrow Stadig 60 ubesatte stillinger i ældreplejen
03. september 2018 kl. 03:40 Opdateret: kl. 13:06

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk