25. september 2018
Holdet bag årets Knejpefestival foran værtshuset Københavneren. På billedet ses André Andersen fra Wordsfestivalen, Anne Borg fra Kulturværftet, Tina Jørgensen fra Borgerkroen, Søs Vikkelsø Krogh fra Kulturværftet, Heidi Koch fra Københavneren, Tina Standhardt fra Holger Danske og Frederik Müller fra Axelhus Bodega. Foto: Sofie Dall Oxfeldt
gallery icon

Se billedserie

Holdet bag årets Knejpefestival foran værtshuset Københavneren. På billedet ses André Andersen fra Wordsfestivalen, Anne Borg fra Kulturværftet, Tina Jørgensen fra Borgerkroen, Søs Vikkelsø Krogh fra Kulturværftet, Heidi Koch fra Københavneren, Tina Standhardt fra Holger Danske og Frederik Müller fra Axelhus Bodega. Foto: Sofie Dall Oxfeldt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Programmet er klar til Knejpefestivalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Programmet er klar til Knejpefestivalen
Helsingør - 12. september 2018 kl. 03:39
Af Sofie Dall Oxfeldt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Om få uger går Knejpefestivalen i gang, og arrangørerne er klar til et brag af en festival

Hårdt arbejde lakker mod enden, og derfor kan ni værtshuse snart åbne dørene for en masse forventningsfulde gæster, når "Danmarks mest autentiske og havombruste festival" for ottende gang løber af stablen den 5. oktober og 6. oktober.

arrow Læs også: De står sammen om årets Knejpe Festival

Knejpe Festival tager i år gæsterne med på en musikalsk færd til Middelhavet, og der er lagt op til en folkefest i Helsingør med flere end 60 gratis koncerter på byens forskellige knejper. Toldkammeret er i år ny knejpe og vil åbne dørene for festglade helsingoranere, samtidig med at værtshuse som Borgerkroen, Axelhus, Café Pernille's, Cafe Valdemar, Hold An, Holger Danske, Københavneren og Skibsklarerergaarden også vil byde indenfor til fællessang og godt humør.

-Til Knejpe Festival er der godt humør og overskud. Der er mange nye mennesker, som normalt ikke kommer på værtshuse, og det er gevinsten ved festivalen, siger Tina Jørgensen, ejer af Borgerkroen på et pressemøde forleden.

Masser af musik
19 bands kan opleves hos de lokale knejper, og besøgende kan glæde sig til genkendte navne som Gadejørgen, Corto & Rasputin og Den Danske Sangskat, men også nye navne som Gasoline - Gasolins smukke lillesøster, de 'Två Otrevliga Flickor' og Ukulele Hanne vil være at finde på bodegaerne fra kl. 20 til kl. 23 i løbet af de to festivaldage.

Festivalens fulde program findes på hjemmesiden knejpe-festival.dk

Knejpe-øl kommer igen
Med mere end 60 gratis koncerter er der brug for penge i kassen. Knejpe-øllen med dens klassiske og specielle smag vil igen kunne købes på værtshusene, når Knejpe Festival tager gæsterne med til en stemningsfuld færd i Middelhavet.

- Hver gang, man køber en Knejpe-øl, støtter man festivalen med 5 kroner, siger Søs Krogh Vikkelsøe, der er festivalleder.

Knejpe-øllen er med til at finansiere festivalen og er fra Bryggeriet Refsvindinge. Etiketten er designet i samarbejde med Kulturværftet.

- Også resten af året lever festivalen i form af de forskellige produkter, der er lavet til festivalen - fx Knejpe-øllen. Igen i år glæder vi os - som vi gør hvert år - til at byde inden for til en todages folkefest," siger Heidi Koch, ejer af Københavneren.

Parts-reddere
Ikke kun Knejpe-øllen finansierer festivalen - knejperne finder også partsreddere, der hjælper til med økonomien på Knejpe Festival.

- Der går sport i at finde partsreddere, siger Tina Standhart, ejer af Holger Danske på gårsdagens pressemøde.

Partsrederne bestemmer selv, hvor meget de økonomisk ønsker at hjælpe med, men over 20 virksomheder har valgt bakke op om årets festival. Wiibroe har blandt andet valgt at indgå et fireårigt samarbejde med Knejpe Festival, og ølproducenten producerer sømandshatte, der bidrager til den maritime stemning i Helsingør. Sømandshattene vil være til at få fat på hos lokale knejper rundt i byen.

Foruden partsreddere arrangeres Knejpe Festival i samarbejde med Kulturværftet i Helsingør.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk