20. februar 2020
Det Helsingør-baserede Frøken Fracasos Kompagni opfører Prinsesse CAraboo på Marienlyst slot.
Det Helsingør-baserede Frøken Fracasos Kompagni opfører Prinsesse CAraboo på Marienlyst slot.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Prinsesse Caraboo flytter ind på slottet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Prinsesse Caraboo flytter ind på slottet
Helsingør - 18. januar 2020 kl. 07:10
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

600 skoleelever i 1. til 3. klasse skal se forestillingen på Marienlyst slot.

I januar får Marienlyst Slot en ny beboer, nemlig en ægte prinsesse... eller er hun?

Året er 1817. På en Strand nær Bristol finder man en ung forskræmt kvinde. Hun bærer turban og taler et uforståeligt sprog.

Men hvem er denne eksotiske skabning? Og hvor kommer hun fra?

Prinsesse Caraboo er den sande historie om den fattige Mary Wilcocks, der i starten af 1800-tallet tog fusen på det halve af England ved at udgive sig for at være en eksotisk skibsbruden prinsesse.

Denne fantastiske historie tager det Helsingør-baserede teater Frøken Fracasos Kompagni under kærlig behandling i en ny musikalsk komedie om fantasiens magt og fascinationen af det fremmede.

"Verden vil bedrages" siger et gammelt græsk ordsprog.

Og det gælder vel stadig? Vi mennesker tiltrækkes stadig af fantastiske historier, hvor der er pyntet lidt på sandheden. Og i det tilfælde har løgnen vel et positivt formål.

At opfinde nye verdener og leve sig ind i at være en anden er selve legen, og teatrets væsen. Og man må kunne drømme for at skabe forandring.

Frøken Fracasos Kompagni har tidligere har haft stor succes med forestillingen »Tamme Tigre findes ikke«. De flytter ind på Marienlyst Slot i nogle uger før premieren, for at gøre den nye forestilling helt færdig.

Derefter skal mere end 600 børn se forestillingen gratis: kompagniet har nemlig sammen med Helsingør Teater inviteret alle 1., 2. og 3. klasser i Helsingør Kommune til at se Prinsesse Caraboo inden den får sin officielle premiere og spiller to offentlige forestillinger 31. januar klokken 17 og 1. februar klokken 11 på slottet.

Og så kan børn der ikke fik set forestillingen - eller skal se den igen - jo tage deres familier med!

Billetter: kr. 50,- /Familiebilletter (1 voksen + 2 børn): kr. 40,- www.helsingor-teater.dk

På Scenen: Anna Panduro og Katharina Kamber Instruktion: Jose Troncoso Scenografi: Dorte Holbek

Komponist: Rasmus Christensen Lys og teknik: Elke Laleman