6. april 2020
#1218252
Foto: Sarah Marie Winther
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Populært diskotek får bøde på 75.000

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Populært diskotek får bøde på 75.000
Helsingør - 28. februar 2020 kl. 08:39
Af Marianne Due
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Hjælp os med at tømme julebryggen / 10 stk. 100,-«.

Dette tilbud fra et opslag på Diskotek Retros facebook-side koster nu diskoteket en bøde på 75.000,- kroner, fordi opslaget er målrettet unge under 18 år. Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Retten i Helsingør har behandlet sagen, der begyndte med, at Forbrugerombudsmanden på baggund af en klage fra organisationen Alkohol og Samfund anmeldte Diskotek Retro til politiet. Der indgik 21 facebook-opslag i sagen, og det blev erklæret ulovlige, fordi de henvendte sig til unge over 16 år, der har adgang til diskoteket om fredagen. Alle opslag indeholdt oplysninger om "en eller anden form for alkohol i kombination med en eller anden form for tekst eller billede, der relaterer sig til »fest« og »gang i den«.

- Det er forbudt at omtale alkohol i reklamer til unge under 18 år. Dommen sender et klart signal om, at det ikke er lovligt at bruge udtrykket 16+ i reklamer, hvor der er omtale af alkohol, siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen med henvisning til, at facebook-opslagene netop var markeret med 16+.

Dommen kan ankes inden for 14 dage.