22. juli 2018
Foto fra politiets undersøgelser ved gerningsstedet i Hornbæk Plantage.
Foto fra politiets undersøgelser ved gerningsstedet i Hornbæk Plantage.
Foto: Bjørn Nielsen BPLN.DK
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiets nye supervåben fældede voldtægtsmistænkt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiets nye supervåben fældede voldtægtsmistænkt
Helsingør - 06. juli 2018 kl. 11:40
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Dansk politi relativt nye supervåben i form af et højteknologisk analysesystem, kaldet POL-intel, blev med stort held brugt til indhentning af dataoplysninger, da afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Nordsjællands Politi i Helsingør i maj indledte jagten på den mand, som nu sidder varetægtsfængslet for overfaldsvoldtægt af en kvinde i Hornbæk Plantage den 17. maj. Det skriver Helsingør Dagblad.

- POl-intel sammenkører samtlige data af registrerede personer i vores systemer. Vi fik et DNA-spor fra voldtægten i Hornbæk, men det kunne ikke knyttes til en person i vores DNA-registre. Men siden foretog vi en søgning på materialet, som afslørede at det samme DNA var fundet i forbindelse med efterforskningen af en voldtægt af en 17-årig kvinde ved Stenløse i 2008, siger sagens efterforskningsleder, politikommissær Henrik Gunst fra Nordsjællands Politi til Helsingør Dagblad.

- Vi sammenlignede de to sager og konstaterede, at fremgangsmåden ved de to voldtægter var så godt som identisk. Derefter lagde vi søgeord ind i POL-intel, som knyttede sig til de fællestræk, der var i de to sager. Systemet danner så et "edderkoppespind", som indkredser selv det mindste detaljesammenfald, som for eksempel tøj, men også signalementer, geografi og specielle karakteristika, som vi havde fået fra ofrene.

arrow Læs også: Voldtægtssigtet i retten: Total tavshed efter belastende DNA-spor
Fældende mundskrab

- Efter langt tids "nørden" fik vi på et tidspunkt dannet profilen af en mand, som i forvejen var i registrene. Den passede med, at han var blevet ti år ældre siden voldtægten i 2008 blev begået, og så boede han i det område, hvor den blev begået.

- For vi mente, at gerningsmand måtte bo i nærområdet, blandt andet fordi denne voldtægt fandt sted midt om natten. Vores mand boede da også ved Stenløse, fortæller Gunst og fortsætter:

- Så vi besøgte manden den 21. juni på hans bopæl en tidlig morgen, og tog et mundskrab af ham for at sammenligne hans DNA-profil med dem, der var blevet sikret fra de to voldtægter. Og de matchede, fortæller efterforskningslederen.

Nægter sig skyldig

- Uden det nye POL-intel havde det været langt vanskeligere at finde frem til gerningsmanden, konstaterer Gunst.

Den 42-årige mand, som stadig sidder varetægtsfængslet for de to voldtægter, nægter sig skyldig. Henrik Gunst oplyser at der ikke er dukket andre sager op, som kan føres tilbage til den fængslede.

- Han begår to overfaldsvoldtægter med 10 års mellemrum, så vi undersøger selvfølgelig, om han kan have mere på samvittigheden. Men indtil videre er der ikke dukket andre sager op med hans DNA på, siger Henrik Gunst til Helsingør Dagblad.

arrow Mistænkt for voldtægt i plantage får opretholdt anholdelse
21. juni 2018 kl. 09:50 Opdateret: kl. 09:52

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk