16. september 2019
Arkivfoto
Arkivfoto
Foto: Lars Ole Andersen / Media Næstved
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet var massivt tilstede i boligområde: Vidne så mand med gevær

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet var massivt tilstede i boligområde: Vidne så mand med gevær
Helsingør - 16. marts 2019 kl. 18:59
Af Christina Ledertoug
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Klokken 17. 14 sent lørdag eftermiddag rykkede Nordsjællands Politi talstærkt ud til Vapnagård i Helsingør.

Det store politiopbud skyldtes, at politiet fik en anmeldelse om, at et vidne havde set en mand med, hvad der lignede et gevær i boligområdet.

- Det er klart, når vi får sådan en anmeldelse, så tager vi det meget alvorligt og sender derfor et større politiopbud til Vapnagård, ligesom vi gør os nogen overvejelser om, hvad det er vi kan komme ud til, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi, Henrik Alstrup, til sn.dk.

Da politiet kom der ud fik de forholdsvist hurtigt lokaliseret en mand, der fangede deres interesse.

- Det viser sig, at manden dyrker hardball og softball, og da han kommer hjem til sin lejlighed, tager han et sådan gevær med sig fra bilen og op i sin lejlighed. Men vidnet kan jo ikke se, at der er tale om et legetøjsgevær, siger Henrik Alstrup.

Fordi manden ikke havde pakket sit gevær forsvarligt ind, så det ikke vækkede opsigt, resulterede det i en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og en bøde.

- Vi henstiller på det kraftigste til, at man ikke så skødeløst fragter et hardballgevær, men at man dækker det forsvarligt til, så det ikke skaber unødvendig frygt i befolkningen, siger vagtchefen.

Ingen har været i fare under episoden, og politiet kunne forlade området en times tid efter.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede