7. maj 2021
Natten til søndag klokken 00.14 rykkede politiet igen ud til Oldenvej 17 i Kvistgaard, hvor man natten forinden lukkede to vandpibecaféer. Her kunne betjente konstatere, at den ene af de to vandpibecaféer igen var åben. Foto: Lars Ramlow
Natten til søndag klokken 00.14 rykkede politiet igen ud til Oldenvej 17 i Kvistgaard, hvor man natten forinden lukkede to vandpibecaféer. Her kunne betjente konstatere, at den ene af de to vandpibecaféer igen var åben. Foto: Lars Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet lukker café for anden gang på to dage: 10 mænd sigtet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet lukker café for anden gang på to dage: 10 mænd sigtet
Helsingør - 11. april 2021 kl. 09:54
Af Sophus Zarrs Soelberg

Natten til søndag klokken 00.14 rykkede politiet igen ud til Oldenvej 17 i Kvistgaard, hvor man natten forinden lukkede to vandpibecaféer i et erhvervsområde og sigtede 31 personer for at overtræde forsamlingsforbuddet.

Her kunne betjente konstatere, at den ene af de to vandpibecaféer igen var åben, og man endte derfor med at sigte omkring 10 mænd i alderen fra 23 til 42 fra Helsingør for overtrædelse af forsamlingsforbuddet.

arrow Læs også: 31 personer sigtet for at overtræde forsamlingsloft

En del af personerne var gengangere fra aftenen forinden. Blandt andet var vedkommende, der har lejet erhvervsmålet, til stede begge aftener.

Alle de tilstedeværende blev sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet, og fordi der var gjort klar til at man kunne sælge alkohol, blev lejeren af lokalet også sigtet efter restaurationsloven, da de fornødne tilladelser manglede.

Personerne i vandpibecaféen udtrykte overfor politiets patrulje, at de kunne blive ved med at komme, da man ikke havde til hensigt at lukke den ulovlige café.

Det oplyser vagtchefen ved Nordsjællands Politi søndag, og han fortæller samtidig, at man nu vil undersøge mulighederne for yderligere sanktioner eventuelt i form af et permanent opholdsforbud på adressen.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?