2. august 2021
Der er lagt op til, at dækket skal laves i beton uden overdækning. Her ses projektet fra Jernbanevej. Visualisering: MOE Tetraplan
gallery icon

Se billedserie

Der er lagt op til, at dækket skal laves i beton uden overdækning. Her ses projektet fra Jernbanevej. Visualisering: MOE Tetraplan
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Plan om 18 millioner dyrt city-parkeringshus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Plan om 18 millioner dyrt city-parkeringshus

By-, Plan- og Miljøudvalget skal på næste møde tage stilling til et skitseprojekt, der skal give 80 nye parkeringspladser ved Svingelport.

Helsingør - 02. juni 2021 kl. 03:44
Af Andreas Norrie

I en tid, hvor klima og miljø er på dagsordenen som aldrig før, så er det måske ikke det mest grønne signal.

arrow Læs også: Går videre med planer om 18 millioner dyrt parkeringshus

Ikke desto mindre skal medlemmerne af By-, Plan- og Miljøudvalget på næste møde tage stilling til et stort parkeringshusprojekt, som skal sætte en stopper for de tilbagevendende klager over manglende parkeringsmuligheder i indre by. Mere præcist er der tale om ekstra dæk ovenpå den eksisterende parkeringsplads på Svingelport. Et projekt, der vil koste op imod 18 millioner kroner at føre ud i livet.

Skitseforslaget er blevet udarbejdet af firmaet MOE Tetraplan i forbindelse med en bevilling, som var en del af kommunens genstartspakke, der skulle genstarte handel og turisme efter coronaen.

Tilkørsel fra Søndre Strandvej

Skitseprojektet opererer med, at der fortsat vil være indkørsel fra Jernbanevej til parkeringspladser i gadeplan, og det nye dæk skal have indkørsel fra Søndre Strandvej. På det nye dæk skal der være plads til 107, og der vil være tale om 80 parkeringspladser flere end de nuværende 147, som findes på grunden.

Konsulentfirmaet har regnet på to forskellige løsninger, hvoraf den billigste koster lidt over 17,1 millioner kroner, og den dyreste lige under 18 millioner kroner.

Kan udbygges

Det er den dyreste af de to løsninger, som forvaltningen i Center for By-, Land og Vand anbefaler politikerne. Det skyldes, at de enkle betonkonstruktioner i denne model bliver bygget sådan, at de ville kunne klare flere etager.

Konsulentfirmaet har endvidere lavet et overslag på et projekt med to yderligere dæk. Her vil et simpelt projekt koste omkring koste 42 millioner kroner.

Begge de to løsningsforslag til mellem 17 og 18 millioner kroner vil også resultere i årlige driftsomkostninger på 650.000 kroner, fremgår det af sagsfremstillingen.

I første omgang er der dog tale om et projekt, som ikke er finansieret, og udvalget skal udelukkende tage stilling til, hvorvidt det skal stilles som et såkaldt budgetønske i forbindelse med forhandlingerne om budgettet for 2022, der starter efter sommerferien.

I MOE Tetraplans skitseprojekt bliver det understreget, at priserne er udregnet på bygningsdelsniveau, og at kommunen som bygherre selv skal tage højde for stigende priser på materialer og arbejdslønninger. Ligeledes er ikke medregnet såkaldt øvrige bygherreudgifter.

Ingen lokalplan?

Det fremgår af forvaltnings sagsfremstilling, at det er vurderingen, at et simpelt betondæk uden overdækning vil kunne bygges, uden det er nødvendigt at få udarbejdet en lokalplan.

Til gengæld bliver det regnet for lovpligtigt, at der skal laves en såkaldt VVM-screening på grund de af trafikale konsekvenser for først og fremmest Søndre Strandvej.

Det bliver i øvrigt også af forvaltningen betegnet som en fordel, at dækket ikke bliver overdækket af hensyn til beboernes udsigt fra Søndre Strandvej.

I forhold til høring og borgerinddragelse, så er der lagt op til, at projektet må vente på lokalplanprocessen for U/Nords planlagte campus-bygning på Svingelport.

arrow DEBAT: Parkering i Helsingør indre by
20. maj 2021 kl. 14:03 Opdateret: kl. 14:03
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?