18. juli 2018
Skaderne var så store, at ejerne af pizzeriaet fjernede alle rester af bygningen her på Rønnebær Allé kort efter. Foto:  Andreas Norrie
Skaderne var så store, at ejerne af pizzeriaet fjernede alle rester af bygningen her på Rønnebær Allé kort efter. Foto: Andreas Norrie
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pizzeria-brand endte i tragedie for brandstifter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pizzeria-brand endte i tragedie for brandstifter
Helsingør - 12. december 2017 kl. 10:03
Af Andreas Norrie
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der lød eksplosionsagtige brag, da der omkring klokken 02 om natten i marts sidste år gik ild i pizzeriaet Pizza King på Rønnebær Allé overfor Fakta.

arrow Læs også: Pizzeria-bestyrer fortsat sigtet for brand

Brandvæsenet rykkede ud med stor styrke, og den dengang 24-årige forpagter af det forholdsvis nyåbnede sted måtte reddes ud af bygningen af redningsmandskabet.

Han svævede efterfølgende mellem liv og død, da han i første omgang blev behandlet på Rigshospitalets Traumecenter, og blev lagt i kunstigt koma, for at klare de kraftige forbrændinger.

Politiets undersøgelser af brandstedet viste hurtigt, at der var tale om en påsat brand, og den 24-årige blev allerede få dage senere sigtet for selv at have sat ild i pizzeriaet.

Nu, lidt over halvandet år efter branden, er den i dag 25-årige mand, som er født og opvokset i Irak, blevet dømt i sagen ved en retssag ved Retten i Helsingør.

Her blev han ud over ildspåsættelsen, som forårsagede materielle skader for ikke under 1 millioner kroner, også dømt for et mindre bedrageriforhold.

Bedrageriet skete også i 2016 overfor Automat Caféen/Café Pitstop på Bjergegade 16, og handlede om en spillekredit på 10.000 kroner, som han optog uden at have i sinde at betale den.

Mens den 25-årige accepterede erstatningspligten i forhold til bedrageriforholdet, så har han gennem hele perioden nægtet sig skyldig i brandstiftelse.

Det gjorde han også i retten. Samtidig bestred han også erstatningspligten i forbindelse med branden.

Retten endte imidlertid med at dømme ham skyldig i begge forhold, og endte med en straf på et års fængsel.

Straffen skal ikke afsones på grund af, at sagen har været meget længe undervejs, den 25-årige ikke er tidligere straffet, og det faktum, at han har fået svære fysiske og psykiske mén efter branden.

Derudover blev han dømt til at betale 10.000 kroner i erstatning til spillehallen. Derimod valgte retten at henvise erstatningskrav i forbindelse med branden til et civilt søgsmål.

Blev psykotisk efter brand

Det fremgår af dombogen, at den unge mand som nævnt fik meget stærke psykiske mén efter behandlingen på hospitalet, som omfattede kunstigt koma og hudtransplantationer.

Under en behandling på kirurgisk afdeling fik den 25-årige nemlig psykotiske symptomer som vrangforestillinger og synshallucinationer.

Han blev derefter flyttet til psykiatrisk afdeling tid videre behandling. Selv om den 25-årige beskrives som skrøbelig, så beskrives han i dag hverken som psykotisk eller som lidende af nogen væsentlig psykiatrisk diagnose.

Familien til ejeren af selve pizzeriaet, som ikke har været sigtet eller tiltalt i sagen, har tidligere forklaret til Frederiksborg Amts Avis efter branden, at de ikke mener, at forpagteren er skyldig, og at forpagteren før branden var blevet forsøgt afpresset af en bande.

Den mulige afpresning er er dog ikke blevet bekræftet af politiet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk