17. juni 2019
Den nye pendlerforening vil kæmpe for at bevare den nuværende materieltype, som er ved at blive renoveret. Foto: Allan Nørregaard
Den nye pendlerforening vil kæmpe for at bevare den nuværende materieltype, som er ved at blive renoveret. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pendlere i oprør danner ny forening

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pendlere i oprør danner ny forening
Helsingør - 21. maj 2019 kl. 11:49
Af Andreas Norrie
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En ny forening for pendlere er på vej. Utilfredshed med nuværende talsmand for Pendlerklubben Kystbanen.

En initiativgruppe bestående af brugere af Kystbanen indkalder i aften onsdag klokken 19 på Espergærde Bibliotek til et stiftende møde for en ny forening, som skal organisere pendlerne på Kystbanen.

Det sker i protest mod den eksisterende pendlerorganisation på Kystbanen og dets talsmand gennem 10 år, Michael Randropp.

Organisationen beskrives af initiativtagerne som udemokratisk, og baseret på Facebook-grupper.

arrow Læs også: Forvaltning: For usikkert at satse på S-tog på Kystbanen

En anden årsag til, at der bliver kaldt til den stiftende generalforsamling er, at initiativtagerne er stærkt utilfredse med, at pendlertalsmanden er gået ud i samarbejde med firmaet ingeniørfirmaet Atkins og talt for, at Kystbanen skal omlægges til S-bane.

Den løsning bliver i indkaldelsen kritiseret for at ville betyde, at hele banen vil blive lukket i flere år - og pendlerne vil blive henvist til togbusser.

Årsagen er, at indførsel af S-togsdrift vil kræve en ombygning af samtlige perroner og hele banens strømsystem.

Initiativtagerne ønsker også, at Transportministeriet udskyder den indgåede kontrakt med Skånetrafikken om flere tog fra Østerport til Skåne indtil en ny Kastrup Station er på plads.

Ellers er der ifølge initiativtagerne fare for, at svenske forsinkelser påvirker fortsat trafikken på Kystbanen.

Folkene bag den nye forening, som skal hedde Kystbanens Pendlerforening af 2019, er Torben Gamst-Johansen, pendlerrepræsentant og stationsrepræsentant for Espergærde Station, Mogens Grunnet, stationsrepræsentant, Humlebæk Station, Steen Helmuth, DSB-ansat lokofører og Julian Hrasko Sonne, webdesigner og landskabsarkitektstuderende.

arrow Kystbanen bombes tilbage til 70'erne
23. februar 2019 kl. 04:48 Opdateret: kl. 15:47

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede