19. juni 2019
Hofnarrene møder man alle vide vegne på Kronborg i vinterferien. Foto: Presse
gallery icon

Se billedserie

Hofnarrene møder man alle vide vegne på Kronborg i vinterferien. Foto: Presse
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Oplev Kronborg i vinterferien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Oplev Kronborg i vinterferien
Helsingør - 10. februar 2019 kl. 07:39
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mød slottets persongalleri fra renæssancetiden.

Da Kronborg Slot var Europas mest festlige slot i Renæssancetiden, var der mange mennesker, som var med til at forme, bygge, præge og nyde slottet. I vinterferien kan du møde nogle af disse folk og høre om deres personlige forhold til slottet. Hør om alkymi fra Tycho Brahe, eller Dronning Sophies fortælling om livet på slottet. Bygmesteren tager dig en tur omkring bygningen med målestok i hånden og fortæller historier om hvordan man bygger et slot. Og vores uartige hofnar er over det hele - men kan du finde hende? En vinterferie hvor sjove aktiviteter og historisk viden for børnefamilier går hånd i hånd gennem Kronborg.

Nye omvisninger
Hver dag i uge 7 bliver du budt velkommen til Kronborg Slot af ingen ringere end Dronning Sofie, Tycho Brahe, Bygmesteren og den uartige hofnar. Vi har to helt nye omvisninger for børn. »Dronningen og Hofnarren« er en omvisning for hele familien og især de mindste, hvor Dronning Sofie og hofnarren fortæller om livet på slottet, om hvordan man skal opføre sig over for de kongelige og til sidst hvordan man danser renæssancedans.

»Den Store Bygmester« er også en helt nye omvisning, som henvender sig til voksne og lidt ældre børn. Bygmesteren Antonis van Obbergen, som var chefarkitekt på Kronborg fra 1577-85, giver en tur omkring slottet med fokus på selve bygningen. Vidste du, for eksempel, at kobbertagene blev pudset, da der var fest i Frederik 2.s tid?

Aktiviteter for hele familien
Der er også mange andre aktiviteter for børn i alle aldre, som Tycho Brahes Alkymiværksted. Børnene kan hjælpe Tycho med sine eksperimenter og hvem ved, måske vil det ovenikøbet lykkedes dem at løse alkymiens dybeste gåde - at forvandle bly til guld. Dronning Sofie er, som altid, klar med sine hyggelige historiefortæller og hofnarren byder op til narrestreger og tegninger.

Der er åbent på slottet tirsdag til søndag mellem klokken 11 og 16. På http://www.kongeligeslotte.dk/da/slotte-og-haver/kronborg-slot/det-sker-paa-kronborg-slot.html kan man læse hele programmet.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede