14. august 2020
Sådan ser taget på Axelbar ud søndag dagen efter branden, som har efterladt massive skader.
gallery icon

Se billedserie

Sådan ser taget på Axelbar ud søndag dagen efter branden, som har efterladt massive skader.
Foto: Simon Wincentz Heim
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Opdatering: Førstesal hos Axelbar og diskoteket Moonshine er ødelagt. Men stuen blev reddet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opdatering: Førstesal hos Axelbar og diskoteket Moonshine er ødelagt. Men stuen blev reddet

En voldsom brand i en restaurant i Helsingør brød ud lørdag formiddag.

Helsingør - 05. juli 2020 kl. 18:01
Af Simon Wincentz Heim
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Opdatering 17.55: Indsatsleder Allan Holst, der stod i spidsen for brandslukningen lørdag, oplyser, at taget og førstesal er brændt ned ved Axelbar og diskoteket Moonshine, der ligger ved siden af.

Gæstergivergården, som også ligger ved siden af Axelbar, har fået alvorlige vand- og røgskader, men er ellers sluppet nogenlunde nødigt.

Opdatering 12.26: - Taget på Axelbar er jo mere eller mindre brændt væk. Førstesal er stort set også brændt væk, men det lykkedes brandvæsnet efter en ihærdig indsats at redde stueetagen, som dog har fået vandskade, oplyser vagtchef hos Nordsjællands Politi, David Buch, søndag, efter lørdagens voldsomme brand.

Opdatering 10.15 søndag: Nordsjællands Politi meddeler, at slukningsarbejdet fortsatte til klokken 22.15 lørdag aften på trods af tidligere melding om, at branden var slukket klokken 21.11.

Opdatering 21.14: Ingen personer er kommet til skade ved branden i Axelbar i Helsingør, som opstod lørdag formiddag.

- Branden er efter alt at dømme startet i et køkken, oplyser vagtchef hos Nordsjællands Politi, Jakob Tofte, til Frederiksborg Amts Avis.

Der har været forlydender om, at branden startede i en frituregryde, men vagtchefen vil ikke på nuværende tidspunkt komme nærmere ind på det.

Nordsjællands Politi oplyser på Twitter klokken 21.11, at branden nu er slukket. Tidligere på aftenen - klokken 18.10, fortalte Nordsjællands Politi, at røgen fra branden nu er så minimal, at borgere i nærheden kunne åbne for vinduer, døre og ventilationer igen. Nordsjællands Politi bad tidligere på dagen om, at beboerne tæt ved branden lukkede for disse.

Politiet oplyser desuden, at man fortsat arbejder på stedet lørdag aften.

Der er sket store skader som følge af branden, hvor det meste af taget på Axelbar er brændt ned. Derudover har Gæstgivergården, som ligger ved siden af Axelbar, også taget skade af branden.

Lørdag formiddag er der udbrudt en voldsom brand i Axelbar ved Axel Torv i Helsingør. Beredskabet er mødt talstærkt op, og politiet har spærret området af.

Beboerne bedes lukke vinduer og ventilationer. De skal kontakte 1813, hvis de oplever ubehag, oplyser vagtchef fra Nordsjællands Politi, David Buch.

Beredskabet blev alarmet om en kraftig brandudvikling på Bjergegade 25 klokken 10.28.

Se billederne i billedserien øverst i artiklen.




arrow Læs også: Indsatsleder om Axelbar-brand: »Min første tanke var, det her kunne sprede sig«
Video: Gade fuld af røg
Video: Presse-fotos.dk
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?