18. april 2021
knivstikkeri helsingør1
Foto: Presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Opdatering: Det ved politiet nu om knivstikkeri og masseslagsmål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opdatering: Det ved politiet nu om knivstikkeri og masseslagsmål
Opdateret 04. marts 2021 kl. 11:17
Helsingør - 04. marts 2021 kl. 11:01
Af Philip Horup

En fejde med omkring tyve involverede tog natten til torsdag en blodig drejning, da to mænd blev stukket med kniv ved Vapnagård.

arrow Læs også: Status på knivstikkeri i stort boligområde: Nu er de anholdte på fri fod

I første omgang blev fem formodede implicerede personer anholdt, da de opholdt sig på stedet, men nu er endnu en person blevet anholdt.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Frederiksborg Amts Avis.

Det bringer antallet af anholdelser op på indtil videre seks personer, og det er endnu usikkert om enkelte eller flere bliver fremstillet i grundlovsforhør senere i dag.

Den oprindelige anmeldelse lød på, at omkring tyve personer var involveret i et masseslagsmål nær boligområdet Vapnagård. Slemt blev til værre, da en kniv blev trukket og benyttet, hvorfor to mænd blev såret. Begge er uden for livsfare, men de to mænd er i blandt de seks anholdte.

Endnu er det ukendt, hvad der førte til konfrontationen, men ifølge Nordsjællands Politi kender de anholdte hinanden. Indtil videre »tyder det ikke på, at der er tale om en banderelateret hændelse« lyder det fra pressevagten fra Nordsjællands Politi.

- Efterforskerne undersøger de nærmere omstændigheder omkring hændelsen. De anholdte er umiddelbart lokale, men der skulle være ro på i området nu, siger politiet.

Kilder på Vapnagård oplyser til Frederiksborg Amts Avis, at det var tale om en gruppe af etnisk danske mænd og mænd med indvandrerbaggrund, som deltog i opgøret.

Avisens kilder tolker - modsat politiet - dette i retning af, at der kan være tale om et banderelateret sammenstød.

arrow To personer stukket med kniv under voldsomt masseslagsmål
04. marts 2021 kl. 05:54 Opdateret: kl. 06:05
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?