18. oktober 2019
Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Opdateret: Kvinde og to piger reddet op af vandet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opdateret: Kvinde og to piger reddet op af vandet
Opdateret 17. juli 2019 kl. 06:11
Helsingør - 17. juli 2019 kl. 05:47
Af Marianne Due
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En kvinde 47-årig kvinde og hendes 11-årige datter er tirsdag aften fløjet til Rigshospitalet efter en badeulykke ved Hornbæk.

OPDATERET: Ifølge vagtchef ved Nordsjællands Politi er den seneste melding, at begge har det godt og forventes udskrevet i løbet af onsdagen.

Kvinden, datteren og datterens veninde var kommet i vanskeligheder i vandet ud for Hornbæk, hvor de badede vest for Hornbæk Havn, og klokken 19.21 blev der slået alarm om, at de tre personer ikke selv kunne komme i land.

Der blev sendt redningshelikopter, søredning, ambulance og politi til stedet. Politiet var først fremme og kort efter kom først den ene pige, derefter den næste i land, mens kvinden som den sidste blev fundet livløs i vandkanten. Der blev givet hjertemassage og kunstigt åndedræt på stedet, og da redningshelikopteren var fremme blev helikopterens læge og redder sat af for at hjælpe.

Ny alarm

Samtidig med, at redningsarbejdet stod på, indløb en ny alarm klokken 19.46 om en kæntret båd i Arresø.

Helikopteren blev sendt i luften igen. Denne sag var dog ikke nær så alvorlig.

En 49-årig mand var tidligere på dagen kæntret i sin båd og havde meddelt til myndighederne, at båden lå med bunden i vejret ud for Lærkevænget ved Tibirke Sand. Bådejeren havde dog ikke fortalt, at han ville svømme ud og forsøge at få båden på ret køl igen. Det var dette forsøg, der fra land så ud som om, at der lå en nødstedt mand ved en kæntret båd.

Da manden var inde på land igen, og omstændighederne var opklaret, fløj helikopteren tilbage til Hornbæk, hvor kvinden og hendes datter blev bragt til Rigshospitalet. Kvinden var bevidstløs men trak dog vejret.

Datterens veninde, der også er 11 år, var sammen med sin far, som tog sig af hende, oplyser Ritzau.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede