30. september 2020
Billedet, som er taget af den 25-årige fører af Audien, viser, hvor mange politi- og redningsfolk, som var tilstede ved ulykken. Foto: Privatforo
gallery icon

Se billedserie

Billedet, som er taget af den 25-årige fører af Audien, viser, hvor mange politi- og redningsfolk, som var tilstede ved ulykken. Foto: Privatforo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Offer for mørklagt trafikulykke har intet hørt fra politiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Offer for mørklagt trafikulykke har intet hørt fra politiet
Helsingør - 17. august 2020 kl. 09:15
Af Andreas Norrie

Sagen om den meget lidt oplyste trafikulykke lørdag ved Kvistgård tager en ny drejning. Et af ofrene kan nemlig ikke få oplyst nummerpladen på den bil, der forårsagede ulykken

Mange har undret sig over Nordsjællands Politis meget begrænsede oplysninger til både offentlighed og involverede i sagen om den meget voldsomme trafikulykke, som fandt sted lørdag på Helsingørsvej umiddelbart udenfor Kvistgård i nærheden af Hornbækvej.

arrow Læs også: Politiet melder ud: Der er styr på opklaring af »mystisk« og voldsom færdselsulykke

Ulykken, hvor mindst to ambulancer blev sendt ud og passagerne i en Audi måttes skæres fri, var således ikke nået frem til offentligheden, før avisen spurgte politiet til sagen i starten af sidste uge. Men nærmere adspurgt var det heller ikke meget, som politiet kunne sige om ulykken, der af ikke nærmere oplyste årsager er registeret som »færdsel i øvrigt«

Oplysningerne, som fandtes i politiets systemer, var ifølge politiets kommunikationsafdeling torsdag den 13. august meget begrænsede.

Således kunne man kun læse, at sagens part 1, en 21-årig mand, kom kørende ad Helsingørsvej i vestlig retning mod Fredensborg, og her overså en forankørende grøn Audi, som af ikke oplyste årsager holdt stille eller kørte med nedsat fart.

Bilen blev ifølge politiets ramt bagfra og ligesom en tredje personbil, som kørte i modsatte retning - og altså i den modsatte vejbane - blev ramt. Den eneste øvrige oplysning i rapporten var, at Audien blev ført af en 25-årig mand og havde to kvinder på 27 og 48 år som passagerer.

Det blev således ikke oplyst, at de to kvinder på 27 og 48 - som senere afdækket i Frederiksborg Amts Avis - begge måtte køres med ambulance til hospitalsbehandling. Der skulle således være tale om behandling af skader på hoften for den 48-åriges vedkommende ligesom den 27-årige blev kørt til behandling for ryg og hovedskader.

Blødte fra barns mund

Nu viser det sig også, at uheldet faktisk var endnu mere voldsomt. Således oplyser ejeren af den tredje bil, en grå Volkswagen, som blev ramt i ulykken, at hun og hendes tre børn på 1,4 og 6 år, også blev kørt på hospitalet med ambulance.

- Ja, det var sådan, at vi alle fire blev taget med på Hillerød til kontrol og røntgen. Min 1-årige dreng blødte voldsomt ud af munden, og flere kom til for at hjælpe. Det var faktisk meget rørende. Det hele gik meget hurtig, men jeg kunne se, at vi blev ramt fra siden, forklarer Sanella Jepsen. Hun var med børnene på vej hjem i retning mod Helsingør fra sin fars fødselsdag i Fredensborg.

I forhold til selve episoden så koncentrerede hun sig først og fremmest om børnene, og så kun flygtigt hvordan en sort Seat i høj fart kørte ind den grønne Audi inden hun selv blev ramt af Audien, der blev skubbet over i modsatte vejbane.

- Det er sådan, at Audien blev ramt, da den skulle køre ind i en privat indkørsel, hvor der ligger et hus, forklarer hun.

- For mig at se, så er der ingen tvivl om at føreren af Seaten kørte for hurtigt. Jeg har også fået at vide af folk, som kom forbi, at jeg måske også kortvarigt blev ramt af Seaten. Men det så jeg ikke selv, forklarer hun.

Der har tidligere været forlydender om, at den 21-årige fører af Seaten skulle have forsøgt at flygte fra uheldet. Et udsagn, der altså hverken af- eller bekræftes af politirapporten.

Om dette er tilfældet kan Sanella dog ikke sige, da hun ikke så noget til bilsten eller hans eventuelle flugt.

Sanella og hendes børn, en søn og to piger, er heldigvis sluppet godt fra ulykken uden nævneværdige fysiske skader.

Mystik om nummerplade

Men ligesom offentligheden har fået meget lidt at vide om episoden, så gælder det også sagens ofre.

- Jeg har onsdag skrevet en til politiet for at få lov oplyst nummerpladen på Seaten. Men har ikke fået et svar på aktindsigten. Jeg havde også før det skrevet en SMS til en betjent, som skrev til mig lørdag i forbindelse med, at min bil blev fjernet, forklarer Sanella.

Også hendes forsikringsselskab har henvendt sig til politiet uden at få svar. Netop nummerpladen og derved ejeren af køretøjet er en nødvendighed i en forsikringssag.

- Forsikringsselskabet har da også fortalt mig, at det er ganske usædvanligt, at politiet ikke bare oplyser nummerpladen, fortæller hun.

Sanella Jepsen har også været i kontakt med den 25-årige fører af bilen over Facebook. Han skulle heller ikke have fået oplyst nummerpladen på Seaten.

Mystik om nummerplade

Det må i forhold til både ånd og bogstav i Færdselslovens paragraf 9 siges at være usædvanligt, hvis politiet ikke er i stand til - eller vil - oplyse nummerplade og identitet på den 21-årige bilist.

For det står nemlig direkte i loven, at en trafikant, som har forvoldt materiel eller fysisk skade har pligt til at give sin identitet og forsikringsoplysninger til enten politi eller involverede. Vedkommende skal nemlig:

- Snarest muligt underrette politiet, hvis trafikanten har forvoldt ikke ubetydelig skade på en anden person, og snarest muligt underrette skadelidte eller politiet, hvis trafikanten har forvoldt skade på ejendom eller ting og der ikke er nogen til stede, som kan modtage oplysninger om trafikantens navn og bopæl.

Ingen sigtede?

Politiet har ikke oplyst, hvorvidt den 21-årige bilist er sigtet eller mistænkt for nogen form for overtrædelse af Færdselsloven.

Da Nordsjællands Politis kommunikationsafdeling holder lukket i weekenden vil Frederiksborg Amts Avis i dag mandag forsøge at indhente en kommentar til sagen.

Ved du noget mere om sagen? Kontakt: helsingoer@sn.dk

arrow Fotos: Nye oplysninger om mystisk voldsom ulykke
14. august 2020 kl. 08:29 Opdateret: kl. 13:29
arrow Mystik om voldsom trafikulykke
11. august 2020 kl. 15:41 Opdateret: kl. 15:41
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?