23. februar 2019
Det store stenrevsakvarie har fået en helt ny dekoration. Foto: Trine Lønbro Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Det store stenrevsakvarie har fået en helt ny dekoration. Foto: Trine Lønbro Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Øresundsakvariet kunne endelig byde gæster velkommen igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Øresundsakvariet kunne endelig byde gæster velkommen igen
Helsingør - 12. februar 2019 kl. 10:22
Af Trine Lønbro Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vinterferiens første gæster kunne gå på opdagelse blandt nye akvarier og føle sig som en del af havet med det nye sandbundsgulv og bølgeloft.

Det var med blandt andet splinternye informationsskærme, to blæksprutteakvarier og et nyrenoveret stenrevsakvarium, at Øresundsakvariet lørdag morgen atter kunne tage imod gæster efter en to måneder lang renovering.

- Det er simpelthen så dejligt at kunne byde folk velkommen igen. Vi har ønsket os de her forandringer i 15 år, og nu har vi fået dem. Jeg har glædet mig længe til at vise dem frem, fortæller akvarie- og museumschef og marinbiolog Jens Peder Jeppesen.

Klap en krabbe

De første mange besøgende er allerede gået på opdagelse blandt de store bassiner, der er fulde af liv, og ude bag udstillingen står første hold af børn, forældre og bedsteforældre med hænderne i vandet og klapper dyrene, mens en dyrepasser deler ud af sin viden om taskekrabber, søstjerner og søpindsvin.

- Ved I, hvordan man kan se hvilket køn, en krabbe er?, spørger hun, mens en kvik dreng hurtigt giver hende svaret.

- Hvis man vender krabben om, og der er en skrap trekant, er det en han, svarede han helt korrekt.

Nyt gulv og loft

Ude i museet går Jens Peder Jeppesen rundt og taler med flere besøgende, der lykønsker ham med de fine nyrenoverede omgivelser, der udover de nye akvarier og informationsskærme også tæller nyt gulv i halvdelen af udstillingen, der forestiller en ægte havbund, og et nyt loft, der er formet som store havbølger.

- Jeg er rigtig tilfreds med resultatet, men selvom vi har taget imod de første gæster, så er der stadig en masse småting, der mangler. Vi skal eksempelvis have ændret lyssætningen i flere af akvarierne, og selvom det ikke er noget gæsterne lægger mærke til, så fylder det en del i baghovedet, smiler akvariechefen.

En større udstilling

Den to måneder lange renovering er den seneste af en række renoveringsprojekter som Øresundsakvariet og Marinbiologisk Laboratorium de seneste fem år har gennemgået.

I alt er der blevet brugt mere end 50 millioner kroner på at friske akvariet og det dertilhørende laboratorium op - alligevel drømmer Jens Peder Jeppesen om endnu større investeringer i fremtiden.

- Vi har fået den bagvedliggende grund af kommunen, og på den kunne vi rigtig godt tænke os at bygge ud, så vi bliver lige så store som eksempelvis akvariet i Hirtshals. Vi har så meget liv i Øresund, at vi kunne fylde hele Den Blå Planet med det, forklarer han.

At bygge Øresundsakvariet ud på nabogrunden vil ifølge Jens Peder Jeppesen koste omkring 270 millioner kroner, og selvom det lyder af meget, mener han ikke det er urealistisk.

- Vi kan søge penge alle mulige steder. Det der er det udfordrende, er at finde tiden til at søge de midler det kræver, for vi har virkelig travlt, afslutter han.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk