22. september 2019
Den nye ungdomsuddannelse FGU, hvor 300 elever fra Helsingør, Fredensborg og Hørsholm skal gå, blev i går officielt indviet. Forrest ses rektor Lisbeth Harsvik. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Den nye ungdomsuddannelse FGU, hvor 300 elever fra Helsingør, Fredensborg og Hørsholm skal gå, blev i går officielt indviet. Forrest ses rektor Lisbeth Harsvik. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt med nyt på: FGU sikrer at alle er med på vognen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt med nyt på: FGU sikrer at alle er med på vognen
Helsingør - 19. august 2019 kl. 03:02
Af Dorte Møller Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den røde løber var rullet ud, lokalerne var festligt pyntet op med balloner og kulørte papir-kvaste, og den røde snor var spændt ud, så alt var klar, da den nye ungdomsuddannelse FGU Øresund blev officielt indviet i lokalerne på Fabriksvej, hvor Produktionsskolen tidligere lå.

- Det her er nyt med nyt på, lød det fra rektor Lisbeth Harsvik med henvisning til, at FGU er en helt ny type grunduddannelse, der satser på undervisning, der virker.

- Vi har sat os tre mål: det skal være sjovt, at gå her, undervisningen skal give muligheder, og vi behandler hinanden godt.

Formanden for FGU Øresund er Marlene Harpsøe, og hun understregede, at FGU tager det bedste fra de tidligere produktionsskoler og kombinerer det med den almene undervisning fra VUC. Og det foregår i trygge, overskuelige rammer.

Udover produktionsskolens lokaler får FGU i efteråret lokaler hos genboen: Danmarks Tekniske Museum.

Tre kommuner leverer unge til den Forberedende Grunduddannelse, og foruden Helsingør er det Fredensborg og Hørsholm. Der er plads til 300 elever, og de første 250 har allerede meldt sig.

Benedikte Kiær glædede sig over, at det nordøstlige Nordsjælland er fundet sammen omkring FGU, så de unge ikke får lang transporttid, og så de tre kommuner hurtigt kan skrue uddannelsestilbud sammen efter behov og ønsker.

- Vi blev hurtigt enige om at finde en retning, for vi tre kommuner kender hinanden godt, fastslog hun og tilføjede at FGU er et rigtig godt tilbud til unge, så de kan blive hjulpet på vej.

Per Frost Henriksen, formand for Børne og Skoleudvalget i Fredensborg Kommune, glædede sig over den mulighed, der nu er for at give elever en ny start.

- Trivsel og læring er vigtig og det er rigtig godt, hvis det kan kombineres, fastslog han.

Og borgmester Morten Slotved, Hørsholm, tilføjede, at der er plads til alle. Men vi skal hjælpe hinanden til at sikre, at alle kommer med på vognen.

- Det er et ambitiøst projekt, men det er vigtigt at vi gør en ekstra indsats for vores unge, sagde Slotved og glædede sig over, at Hørsholm valgte at blive en del af FGU Øresund.

Formålet med FGU er at ruste de unge fagligt, personligt og socialt til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller at komme godt i gang på arbejdsmarkedet.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede