30. maj 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye regler: max 15 biler på genbrugspladsen ad gangen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye regler: max 15 biler på genbrugspladsen ad gangen
Helsingør - 30. marts 2020 kl. 16:42
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når genbrugspladsen på Skibstrup Affaldscenter tirsdag igen åbner for alle typer af besøgende - private såvel som erhverv - vil det ske med både adgangsbegrænsninger og særlig fokus på at sikre afstand og hygiejne for både besøgende og medarbejdere. Det skal sikre, at sundhedskravene fra Styrelsen for Patientsikkerhed bliver overholdt og smitterisikoen minimeres.

Derfor indføres følgende adgangsbegrænsninger:

- Max 15 biler på affaldscenteret samtidig fordelt på både genbrugspladsen og aflæsningsområdet for haveaffald

Adgangsbegrænsningerne følger niveauet fra resten af branchen og er fastlagt ud fra en konkret område-og risikovurdering af det samlede areal med genbrugsplads og aflæsning af haveaffald. Adgangskontrollen og trafikregulering styres efter aftale med politimyndigheden. I praksis vil besøgende blive

lukket ind på pladsen en bil ad gangen - efter princippet en bil ind - en bil ud. Det kan betyde kø af ventende biler og varevogne på både Gørlundevej og på Skindersøvej.

- Jeg ved godt, at mange har bunker med affald, de gerne vil af med hurtigst muligt. Men når vi genåbner genbrugspladsen for private nu, skal det gerne ske på en måde, hvor det er muligt at afvikle adgangen og trafikken på en god og gnidningsfri måde. Derfor vil jeg gerne opfordre alle besøgende til at vise

hensyn, tålmodighed og helst ikke gøre det til en familieudflugt at komme på genbrugspladsen det næste stykke tid. Der skal være plads til alle - men man behøver nødvendigvis ikke tage afsted alle sammen tirsdag morgen, siger Jens Bertram, bestyrelsesformand i Forsyning Helsingør.

Forsyning Helsingør har udformet en række gode råd til besøgende:

1. Kør kun på genbrugspladsen hvis det er nødvendigt

2. Pak bil og trailer, så du hurtigt kan komme af med affaldet i de rigtige fraktioner

3. Hold afstand - 2 meter - og undgå kontakt med personale hvis muligt

4. Husk handsker og tag selv skovl/kost med

5. Kom helst alene
6. Udvis tolerance

7. Vask eller afsprit hænder efter besøget

Åbningstiderne på genbrugspladsen er fra tirsdag den 31. marts normaliseret. Det vil sige, at de er åbent alle dage fra kl. 8.00 - 18.00 - inkl. weekenderne samt alle helligdagene i påsken. Dette gælder både private og erhverv.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?