1. oktober 2020
En 21-årig mand kørte lørdag aften op bag i Audien, hvor der sad en mandlig bilist og to kvinder. Det kan Nordsjællands Politi fortælle om ulykken, der er registreret i politiets rapporter som "Færdsel i øvrigt". Foto: Steffen Slot
gallery icon

Se billedserie

En 21-årig mand kørte lørdag aften op bag i Audien, hvor der sad en mandlig bilist og to kvinder. Det kan Nordsjællands Politi fortælle om ulykken, der er registreret i politiets rapporter som "Færdsel i øvrigt". Foto: Steffen Slot
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fotos: Nye oplysninger om mystisk voldsom ulykke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fotos: Nye oplysninger om mystisk voldsom ulykke
Helsingør - 14. august 2020 kl. 08:29
Af Steffen Slot

En færdselsulykke lørdag på Helsingørsvej nær Hornbækvej er i politiets datasystemer blevet oprettet som en sag om »Færdsel i øvrigt«, og derfor har det været svært at få præcise informationer frem om ulykken.

arrow Læs også: Politiet melder ud: Der er styr på opklaring af »mystisk« og voldsom færdselsulykke

Siden lørdag aften har der stået en totalskadet Audi i vejkanten på den trafikerede vej. Ulykken skete lørdag aften klokken 18.52, hvor en 21-årig mand kom kørende i vestlig retning ad Helsingørsvej.

Han overså en Audi, der holdt stille på vejen foran ham, står der i politiets beskrivelse. I rapporten står der intet om, hvorvidt bilen holdt umotiveret stille eller var ved at svinge til højre ned mod Hornbækvej på strækningen, hvor der ikke er en svingbane.

Bilisten i Audien var en 25-årig mand, og han havde to passagerer med. Den ene var en kvinde på 48 år og en kvinde på 27 år. I politiets beskrivelse af ulykken står der intet om, hvad der skete med de to kvinder, og det er sparsomt med oplysningerne. Politiet rapporterer, at da Audien blev ramt bagfra, kørte den ind i en bil, der kom kørende i østlig retning - altså i modsat retning. Imidlertid stemmer det ikke overens med skaderne på Audien, som ikke har skader på fronten. Taget er dog skåret op, og bagenden af bilen er forvredet næsten til ukendelighed.

Frederiksborg Amts Avis skrev tirsdag om ulykken på www.sn.dk, og det var først torsdag eftermiddag, at politiet kunne finde oplysninger om ulykken - efter at politiet fik tilsendt et billede af bilens nummerplade. Ifølge Frederiksborg Amts Avis' oplysninger blev den 27-årige kvinde kørt til Rigshospitalet med skader på hovedet, og den 48-årige kvinde blev kørt til Hillerød Sygehus med adskillige knoglebrud. Der tales også om, at den 21-årige forsøgte at stikke af fra ulykken, men det kan hverken be- eller afkræftes af døgnrapporten. Efter sigende skulle der være adskillige vidner til ulykken.

Frederiksborg Amts Avis vil gerne i kontakt med vidner, der kan fortælle mere om ulykken. Redaktionen kan kontaktes via helsingoer@sn.dk eller 49213100.

arrow Offer for mørklagt trafikulykke har intet hørt fra politiet
17. august 2020 kl. 09:15 Opdateret: kl. 21:19
arrow Mystik om voldsom trafikulykke
11. august 2020 kl. 15:41 Opdateret: kl. 15:41
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?