16. februar 2019
M/S Museet for Søfarts udstilling er lavet i samarbejde med Arktisk Institut efter udstillingsidé og research af Henrik Veileborg, der også har medvirket i udvælgelsen af tekst- og billedmateriale. Han ses yderst til højre. Fra venstre ses direktør Ulla Tofte, formand for Nordisk Kulturfond, Mogens Jensen og skuespiller Lars Brygmann til åbningen af udstillingen Når mænd får nok - af hinanden.

Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

M/S Museet for Søfarts udstilling er lavet i samarbejde med Arktisk Institut efter udstillingsidé og research af Henrik Veileborg, der også har medvirket i udvælgelsen af tekst- og billedmateriale. Han ses yderst til højre. Fra venstre ses direktør Ulla Tofte, formand for Nordisk Kulturfond, Mogens Jensen og skuespiller Lars Brygmann til åbningen af udstillingen Når mænd får nok - af hinanden. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny udstilling: Klaustrofobisk liv ombord på et ekspeditionsskib

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny udstilling: Klaustrofobisk liv ombord på et ekspeditionsskib
Helsingør - 18. januar 2019 kl. 04:57
Af Dorte Møller Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når mænd får nok - af hinanden, er titlen på den nye udstilling, der torsdag blev officielt åbnet på M/S Museet for Søfart.

arrow Læs også: Filmforedrag om den mystiske Danmark-Ekspedition

I 1906 stævnede ekspeditionsskibet »Danmark« mod Grønland med det mål, at udforske og kortlægge det nordligste Østgrønland. Ombord var 27 mænd, som i de næste to år skulle arbejde meget, meget tæt sammen på meget lille plads - på godt og på ondt.

For hvad sker der med mænd, når de isoleres sammen og sættes under pres?

Det giver M/S Museet for Søfart et svar på i den nye udstilling »Når mænd får nok - af hinanden: Om bord med Danmark-Ekspeditionen, 1906-08«, som i torsdag blev officielt åbnet af formand for Nordisk Kulturfond, MF Mogens Jensen og med indslag af skuespiller Lars Brygmann, der læste op af kaptajn Alf Trolles dagbøger fra Ekspeditionsskibet, som beskriver de frustrationer og længsler, besætningen havde at kæmpe med.

Tæt på besætningen
På udstillingen, som kan ses fra i dag, kan man komme helt tæt på Danmark-Ekspeditionens besætning, og den tvivl, ømhed, vrede og længsel mændene levede med om bord på ekspeditionsskibet »Danmark«. For hvad sker der psykisk med mænd, der tvinges til at arbejde tæt sammen, og hvilke mekanikker og hierarkier er på spil?

Forfatter og journalist Ludvig Mylius-Erichsen og hans besætning på 27 mænd var en broget blanding af sømænd, håndværkere, kunstnere, zoologer, geologer, botanikere, fotografer m.fl.. De levede op og ned ad hinanden i et klaustrofobisk liv på skibet, der udgjorde centrum for ekspeditionens videnskabelige aktiviteter, daglige rutiner og tidsfordriv. Og dét liv er den røde tråd gennem udstillingen.

På godt og ondt
Udstillingen fortæller, gennem et hidtil næsten ukendt fotomateriale fra blandt andre skibets kaptajn, Alf Trolle, en historie om den menneskelige psykologi på godt og ondt. Man møder i fotografierne livet om bord - både alene og i socialt samvær med andre, og de vidtstrakte, hidtil udokumenterede landområder, ekspeditionen har anbragt sig i.

Parallelt med fotosamlingen gives notater fra dagbøger og breve fra ekspeditionens medlemmer. Her møder man den konstante uro og de voldsomme kulturforskelle mellem akademikere og sømænd. Notaterne er fulde af alment genkendelige tematikker som kammeratskab, tvivl, bagtalelse, misundelse, mindreværd, ensomhed, selvhævdelse, længsel, mismod og håb.

Udstillingen kan ses frem til den 25. august.

arrow Når mænd får nok - af hinanden
12. januar 2019 kl. 07:09 Opdateret: kl. 14:07

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk