3. august 2021
Sådan her kommer pantstationen fremover til at se ud i Helsingør, hvor der vil være mulighed for at aflevere glasflasker også. Det er det norske firma, TOMRA, der står bag automaten. Foto: Pressefoto
Sådan her kommer pantstationen fremover til at se ud i Helsingør, hvor der vil være mulighed for at aflevere glasflasker også. Det er det norske firma, TOMRA, der står bag automaten. Foto: Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny pantstation på vej: Pantsæk droppes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny pantstation på vej: Pantsæk droppes

Fra den 24. juni kommer der ny pantstation i Prøvestenscentret, hvor det vil være muligt også at skille sig af med sine glasflasker. Derudover bliver pantsækken fortid.

Helsingør - 17. juni 2021 kl. 07:00
Af Christopher Valeur

Borgere i Helsingør og omegn skal vænne sig til, at de skal køre et nyt sted hen, når de skal aflevere pant i den lokale pantstation. Der er dog ikke langt til den nye placering, da pantstationen bare rykker et par hundrede meter, så den fremover er at finde bag Jem & Fix i Prøvestenscentret med indkørsel fra Klostermosevej. Ikke nok med at forbrugere af pantstationen skal vænne sig til en ny placering, de skal også vænne sig til en ny pantstation, hvor der også er mulighed for at aflevere glasflasker. Den nye pantstation åbner den 24. juni.

arrow Læs også: Første af sin slags: Ny pantstation indviet

- Tidligere skulle man bruge en pantsæk til at aflevere med, men i den nye model hælder man dåser og flasker i. Som forbruger vil man derfor kunne bruge hvilken som helst plasticpose, eller hvad man bruger til at opbevare pant i, og så kan man tage af sted. Man får derefter pengene ind på sin konto efter én dag. Tidligere tog det op til ti dage, fortæller Marlene Holmgaard Fris, markedsdirektør i Dansk Retursystem.

Pantsække er fortid

Mange af forbrugerne af pantstationen i Prøvestenscentret har været frustrerede over, at de ofte har kørt forgæves, da pantstationen er blevet fyldt op. De har derfor skulle køre hjem igen og vente på, at pantstationen manuelt blev tømt, før de kunne aflevere deres pant. Det er dog forhåbentlig fortid inden længe, da det er en mere effektiv pantstation, som de fremover skal bruge. Det skyldes, at panten fylder mindre, end da de skulle afleveres i pantsække.

- Udfordringen med sækkeløsningen var, at den fyldte meget, for der var det dåser og flasker med luft i. Nu bliver de mast så snart, at de bliver hældt i. Derfor kan der være syv gange så meget i pantstationen nu, så den bliver ikke fyldt lige så hurtigt som tidligere. Derudover er det mere miljøvenligt, da vi skal hente pant sjældnere, siger Marlene Holmgaard Fris.

Testmodel i Helsingør

Der er i dag 13 pantstationer i Danmark, men planen er, at der i alt skal være 36 pantstationer i 2025. Blandt de nye pantstationer vil der særligt vil være fokus på at placere pantstationer på landets genbrugspladser. Ved alle pantstationer skal der ikke længere bruges sække, men Helsingør har faktisk fået en endnu nyere testmodel, hvor der også er mulighed for at aflevere glasflasker.

- Med modellen i Helsingør bliver det muligt at skille sig af med glasflasker i en automat og dåser og plastikflasker i en sluse. Vi skal teste af, hvordan den modtages, da det er den første af sin slags i Danmark, fortæller Marlene Holmgaard Fris.

Udvikler løbende

Siden de første pantstationer i Danmark blev bygget tilbage i 2015, har man videreudviklet på konceptet løbende. Her har tiden med pantsække været en væsentlig erfaring.

- Vi har udviklet og fået erfaring løbende. Pantsække var en del af vores første bud på en pantstation, men vi fandt ud af, at det ikke var så smart. Vi har derfor tænkt, hvordan man kan lave en pantstation, der kører selv ved at mase flasker og dåser. Men en pantstation er ikke en hyldevarer, så det er en løbende udvikling, siger Marlene Holmgaard Fris.

Slidt pantstation

I den seneste tid har man som forbruger formentlig lagt mærke til, at den nuværende pantstation ofte er lukket. Seneste søndag og mandag var den lukket, da den var gået i stykker. Det hænder tit, at den er lukket på grund af fejl, da den er slidt.

- Vi ved godt, at der med enhver forandring er behov for tid til at vænne sig til det nye, men vi håber, at Helsingør tager godt imod den nye pantstation. Den gamle var slidt efter mange års massivt brug, og alternativet var at lukke den. Derfor så vi det som en god mulighed at teste den nye model, som både er driftssikker og mere miljøvenlig, siger Marlene Holmgaard Fris.

Den gamle pantstation lukker den 23. juni, hvorefter den nye åbner dagen efter. Det vil derfor ikke gå ud over åbningstiden, at pantstationen moderniseres. Derudover vil det den første uge være muligt at aflevere sine gamle pantsække, som man vil kunne få pengene tilbage for, ligesom der også vil være personale ved pantstationen til at vejlede. Åbningstiderne vil fremover være fra klokken 10-18.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?