7. august 2020
Niels Dampe spiller rollen som  lærervikar Mads Emil. Foto: Kim Agersten
Niels Dampe spiller rollen som lærervikar Mads Emil. Foto: Kim Agersten
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny forestilling: "Hamlets Time" om de sociale medier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny forestilling: "Hamlets Time" om de sociale medier
Helsingør - 03. august 2019 kl. 11:21
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Flere og flere unge oplever at blive krænket i den digitale verden. I oktober, november og december vil emnet danne rammen om en teaterforestilling målrettet udskolingselever.

Til oktober går tæppet for første gang for "Hamlets Time" - en interaktiv teaterforestilling om online-adfærd målrettet udskolingen. I samarbejde med Headspace sætter HamletScenen fokus pa at abne op for en god samtale om og refleksion over generel adfærd pa de sociale medier og i særdeleshed omkring digitale krænkelser, hvor deling af nøgenbilleder og bodyshaming er udfordrende problemstillinger blandt unge.

Huskeregler for god stil
Med klasselokalet som rammen og den fiktive lærervikar Mads Emil i spidsen vil klassen i fællesskab lave nye huskeregler for god stil, sikkerhed og etik pa nettet.

- Den digitale udvikling har ikke kun bragt positive ting med sig, den har også udfordret vores forhold til hinanden og ikke mindst den måde, vi som mennesker agerer overfor hinanden på. Med de sociale og digitale medier rykkes vores grænser for privatliv, og det er en af de primære grunde til, at vi på HamletScenen mener, at den digitale dannelse bør fylde mere på skoleskemaet, siger Lars Romann Engel, teaterdirektør og kunstnerisk leder af HamletScenen.

Hos Headspace Helsingør falder forestillingen godt i tråd med rådgivningstjenestens måde at arbejde på og holdning til, at unge er eksperter i eget liv. Derfor er de meget glade for at kunne tilbyde hjælp til de unge, som måske kan spejle sig i Hamlets historie eller som oplever at have det svært på andre måder.

- Vi synes, at dét at kombinere teater og trivsel direkte i klasselokalet og med maksimal inddragelse af eleverne er en virkelig sjov og brugbar metode. Eleverne får en oplevelse, samtidig med at de får mulighed for at tale på en anden måde om nogle af de svære emner, som optager unge, siger Nina Jürs, centerchef for Headspace Helsingør.

Samarbejde med lærere, elever og forældre

Den nye forestilling er blevet til i samarbejde med Skorpeskolen i Helsingør, der har stillet med et Advisory Board bestaende af lærere, elever og forældre, som har været en vigtig del af tilblivelsen af dette nye forestillingsformat.

- Hamlets Time tager fat på en højaktuel udfordring på en spændende og anderledes måde og tager eleverne i hånden på en tur ind i deres egen udfordrende virkelighed i cyberspace. Forestillingen passer perfekt ind i vores undervisning om digital dannelse, og det har været superfedt for både vores elever, forældre og lærere at have været inviteret ind i processen med at skabe forestillingen. Vi glæder os meget til at se det hele løbe af stablen i oktober, siger Jesper Storm Nørskov, rektor på Skorpeskolen i Helsingør.

Camilla Mehlsen og Vincent F. Hendricks står bag undervisningsmaterialet, der består af to kapitler fra deres bog 'LIKE', som blev udgivet i 2019 af Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet. Bogen er skrevet i forbindelse med det forskningsbaserede projekt Digital Uddannelse (D.U.D.E) og er udgivet i samarbejde med Trygfonden.

Forestillingen varer 45 minutter, og turnéperioden løber fra den 21. oktober til den 6. december 2019. Lars Romann Engel står bag idé og manuskript, mens Christian Bergman er ansvarlig for iscenesættelsen. Skuespiller Niels Dampe spiller rollen som lærervikaren Mads Emil.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?