21. september 2021
Borgmester Benedikte Kiær (K) og citykoordinator for Helsingør Handel, Kim Backe, var begge begejstrede, da den første pullert blev aktiveret ved Simon Spies Plads i april i år.Foto: Christopher Valeur
Borgmester Benedikte Kiær (K) og citykoordinator for Helsingør Handel, Kim Backe, var begge begejstrede, da den første pullert blev aktiveret ved Simon Spies Plads i april i år.Foto: Christopher Valeur
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu skal bilerne ud af bykernen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu skal bilerne ud af bykernen
Helsingør - 15. september 2021 kl. 09:44
Af Dorte Møller Rasmussen

Der står allerede en pullert ved indkørslen til Stengade ved Simon Spies Plads og faste stelere ved Gyldenstræde og Fiolgade i Helsingør. Disse forhindringer har til formål at sikre gågaden mod unødig trafik.

arrow Læs også: To-timers-parkeringen bliver nu permanent i den indre by

Og nu bliver resten af indre by fredeliggjort med store massive pullerter. Beboere og erhvervsdrivende i indre by har netop af Helsingør Kommune fået brev om, at der nu gøres noget ved den uønskede trafik i gågadezonen.

Fra midten af oktober bliver det således umuligt at komme ind med varebiler efter klokken 11, ligesom personbiler også bliver holdt ude af de elektroniske pullerter.

For at fredeliggøre bykernen bliver der opsat elektroniske pullerter ved udvalgte ind- og udkørsler til gågadezonen. Pullerterne kan sænkes med et adgangskort, som man kan søge om at få hos Parkeringsservice.

- Det kræver allerede i dag en kørselstilladelse at køre på gågaden for at komme ind til egen parkering i gårdmiljøerne. Og disse tilladelser skal nu suppleres af et adgangskort, forklarer Helsingør Kommune.

Fredeliggørelsen af bymidten har været et stort ønske fra Helsingør Handel og er besluttet af Helsingør Byråd efter tiltagende problemer med varelevering, parkering og hurtig kørsel i gåderne. Derfor har byrådet afsat 1,68 millioner kroner til at få den kørende trafik væk fra gågadene i dagtimerne. I alt otte pullerter bliver der sat op, så hele gågadeområdet vil være lukket for kørende trafik uden lovligt ærinde i tiden mellem klokken 11 og 24 ugens første fem dage samt mellem klokken 9 og 24 i weekenderne.

Når pullerterne er etableret er det ikke muligt at komme ind i bykernen med bil efter klokken 11, med mindre man har en særlig adgangstilladelse. Den kan udstedes midlertidigt af parkeringsservice til eksempelvis håndværkere, eller hvis man skal flytte.

Det er ellers kun beboere og erhvervsvirksomheder med et særligt parkerings- og kørselsbehov i gågaderne, der kan få en personlig adgangstilladelse.

Så fremover må lastbiler og varetransporter, der kommer efter klokken 11, parkere udenfor gågademiljøet og transportere varer og pakker ind ved hjælp af palleløftere.

arrow DEBAT: Hvorfor kommer cyklisters forhold altid til sidst
30. juli 2021 kl. 10:13 Opdateret: kl. 10:13
arrow Går videre med planer om 18 millioner dyrt parkeringshus
09. juni 2021 kl. 05:11 Opdateret: kl. 15:16
arrow DEBAT: Parkering i Helsingør indre by
20. maj 2021 kl. 14:03 Opdateret: kl. 14:03
Synes du, at kommunen er der for dig?